Babilonia Anyame
1Bel bɔ ne mu ase, Nebo brɛ ne dibea ase;
mfurum soa wɔn ahoni.
Nsɛsode a wɔso nenam no mu yɛ duru,
ɛyɛ adesoa ma nea wabrɛ.
2Wɔbɔ mu kotow, bɔ wɔn mu ase;
wontumi nsiw amanehunu ano,
wɔn ankasa kɔ nkoasom mu.
3“Muntie me, Yakobfifo,
mo a moaka wɔ Israelfi nyinaa,
mo a maso mo mu fi mo nyinsɛn mu,
na maturu mo afi bere a wɔwoo mo.
4Mpo kosi mo nkwakoraa bere ne bere a mubefuw dwen mu,
Me ne no, Me ne nea obeso mo mu.
Mabɔ mo na meturu mo;
mɛwowaw mo na megye mo.
5“Hena ho na mode me bɛto, anaa mubebu no me sɛso?
Hena na mode me besusuw no, na mode no atoto me ho?
6Ebinom hwie sikakɔkɔɔ fi wɔn nkotoku mu
na wɔkari dwetɛ wɔ nsania so;
wɔbɔ sika dwumfo paa, ma ɔde yɛ onyame bi,
na wɔkotow sɔre no.
7Wɔsoa no wɔ wɔn mmati so,
wɔde kosi nʼafa, na ɛka hɔ ara.
Ɛrentumi mfi faako a esi.
Obi teɛ mu frɛ no de, nanso ommua;
ɛrentumi nyi no mfi ne haw mu.
8“Monkae yiye, momma ɛnka mo tirim,
munnwen ho mo atuatewfo.
9Monkae nneɛma a atwam no, teteete nneɛma no;
Mene Onyankopɔn, na obi nni hɔ;
Mene Onyankopɔn, na obiara nte sɛ me.
10Meda awiei adi fi mfiase,
efi tete, meka nea ɛbɛba.
Meka se: ‘Mʼatirimpɔw begyina,
na mɛyɛ nea mepɛ nyinaa.’
11Mɛfrɛ anomaa a ɔkyere mmoa afi apuei fam;
afi akyirikyiri asase so, onipa a ɔbɛhyɛ me botae ma.
Nea maka no, ɛno na mɛma aba mu;
nea madwen ho no, ɛno na mɛyɛ.
12Muntie me, mo a moyɛ akokodurufo,
mo a mo ne trenee ntam kwan ware;
13Mede me trenee rebɛn,
enni akyirikyiri;
na me nkwagye nso renkyɛ.
Mɛma Sion nkwagye,
na mede mʼanuonyam ama Israel.
De falske guder og den sande Gud
1Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr. 2Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.
3Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer. 4Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.
5Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand? 6Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den. 7De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.
8Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om. 9Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg. 10Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet. 11Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan. 12Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard. 13Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”
