Wɔn A Wɔde Wɔn Ho To Misraim So No Nnue
1Wonnue, wɔn a wɔkɔ Misraim kɔhwehwɛ mmoa,
wɔn a wɔde wɔn ho to apɔnkɔ so,
wɔn a wogye wɔn nteaseɛnam dodow
ne wɔn apɔnkɔsotefo ahoɔden mmoroso no di,
na wɔnhwɛ Israel Kronkronni no,
anaasɛ wɔmpɛ mmoa mfi Awurade hɔ.
2Nanso Awurade yɛ onyansafo a obetumi de ɔhaw aba;
ɔnsesa nʼano.
Ɔbɛsɔre atia amumɔyɛfo fi,
ne wɔn a wɔboa nnebɔneyɛfo.
3Na Misraimfo yi yɛ nnipa kɛkɛ, wɔnyɛ Onyankopɔn.
Wɔn apɔnkɔ yɛ ɔhonam na wɔnyɛ honhom.
Sɛ Awurade teɛ ne nsa a,
ɔboafo bɛwatiri
na nea wɔboa no no bɛhwe ase;
wɔn baanu bɛbɔ mu asɛe.
4Sɛɛ na Awurade ka kyerɛ me:
“Sɛnea gyata woro so,
sɛnea gyata kokroo woro so gu ne hanam so no
a mpo sɛ wɔfrɛ nguanhwɛfo dɔm kɔ no so a,
wɔn nteɛteɛmu mmɔ no hu
na wɔn huuyɛ nso nhaw no no,
saa ara na Asafo Awurade besian
abɛko wɔ Sion Bepɔw ne ne sorɔnsorɔmmea so.
5Sɛnea nnomaa tu gyina faako wɔ wim no
saa ara na Asafo Awurade bɛbɔ Yerusalem ho ban;
ɔbɛbɔ ne ho ban na wagye no,
obegyaa no na wagye no asi hɔ.”
6Monsan nkɔ nea moayɛ dɔm atia no no nkyɛn, Israelfo. 7Da no mo mu biara bɛpo dwetɛ ne sikakɔkɔɔ ahoni a mode mo nsa a ɛho agu fi ayɛ no.
8“Asiria bɛhwe ase wɔ afoa a ɛnyɛ onipa de ano;
afoa a ɛnyɛ onipa de bɛsɛe wɔn.
Wobeguan afi afoa no ano
na wɔbɛma wɔn mmerante ayɛ ɔhyɛ adwuma.
9Wɔn abandennen bebubu, ehu nti;
wohu akofo frankaa a, wɔn asraafo mpanyimfo bɛbɔ huboa,”
sɛɛ na Awurade se,
nea ne gya wɔ Sion,
na ne fononoo si Yerusalem no.
Herren vil forsvare Jerusalem
1Ve jer, I, som rejser til Egypten efter hjælp, I, som sætter jeres lid til stridsvogne, heste og en sværm af ryttere i stedet for at søge hjælp hos Israels hellige Gud. 2I sin visdom sender han ulykke over sit folk. Han ombestemmer sig ikke, men rejser sig imod dem og deres gudløse forbundsfæller på grund af deres ondskab. 3Egypterne er dødelige mennesker, ikke guder. Deres heste er af kød og blod, ikke ånd. Når Herren løfter sin hånd imod dem, snubler og falder de sammen med dem, de prøver at hjælpe. Så er det ude med dem alle.
4Herren sagde til mig: „Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg vil kæmpe for Zions bjerg, som en løve kæmper for sit bytte. Lige meget hvor højt hyrderne råber og hvor meget de larmer for at skræmme løven væk, så flytter den sig ikke, men viser blot tænder. 5Som fuglen, der svæver over sin rede for at beskytte den, sådan vil jeg beskytte og skærme Jerusalem. Jeg våger over byen og redder den.”
6Israels folk, vend tilbage til den Gud, som I har været så utrolig oprørske imod. 7Der kommer en dag, hvor I vil kassere de afguder af sølv og guld, som jeres syndige hænder har skabt. 8Da vil assyrerne falde, men ikke for menneskers sværd. Gud vil selv nedkæmpe dem. De vil prøve at flygte, men de unge mænd bliver ført bort som slaver. 9Hærchefen vil flygte i rædsel, officererne tage benene på nakken, når de får øje på Israels banner, siger Herren, for hans vredes ild brænder i Jerusalem.
