Atemmu A Etia Ahemfo Amumɔyɛfo
1Sɛɛ na Awurade se, “Sian kɔ Yudahene ahemfi na kɔpae mu ka saa asɛm yi: 2‘Tie Awurade asɛm, Yudahene, wo a wote Dawid ahengua so, wo, wʼakannifo ne wo nkurɔfo a wɔfa apon yi mu. 3Sɛɛ na Awurade se: Monyɛ nea ɛteɛ na ɛnam kwan mu. Munnye nea wɔabɔ no korɔn mfi ne hyɛsofo nsam. Monnyɛ ɔhɔho, ayisaa ne okunafo bɔne na monnyɛ wɔn basabasa nso, na munnhwie mogya a edi bem ngu wɔ ha. 4Sɛ moyɛ ahwɛyie na mudi saa ahyɛde yi so a, ɛno de ahemfo a wɔte Dawid ahengua so ne wɔn adwumayɛfo ne wɔn nkurɔfo bɛfa saa ahemfi apon yi mu, a wɔtete nteaseɛnam mu ne apɔnkɔ so. 5Enti sɛ moanni saa nhyehyɛe yi so a, Awurade na ose, “Meka me ho ntam sɛ, saa ahemfi yi bɛdan ofituw.” ’ ”
6Nea Awurade ka fa Yudahene ahemfi ho ni:
“Ɛwɔ mu wote sɛ Gilead ma me,
te sɛ Lebanon mmepɔw atifi,
nokware, mɛyɛ wo sɛ nweatam,
sɛ nkurow a obiara nte mu.
7Mɛsoma asɛefo abɛtoa mo,
obiara ne nʼakode,
wobetwitwa mo sida mpuran fɛfɛ no mu
na wɔatow agu ogya no mu.
8“Nnipa a wofifi aman bebree so betwa mu wɔ kuropɔn yi so, na wobebisabisa wɔn ho wɔn ho se, ‘Adɛn nti na Awurade ayɛ saa kuropɔn kɛse yi sɛɛ?’ 9Na mmuae no bɛyɛ sɛ, ‘Efisɛ wɔagyaw Awurade, wɔn Nyankopɔn apam no akɔsɔre anyame afoforo asom wɔn.’ ”
10Munnsu ɔhene a wafi mu, na munni ne ho awerɛhow;
mmom, munsu dennen mma nea ɔkɔ nnommum mu,
efisɛ ɔrensan nʼakyi
na ɔrenhu asase a wɔwoo no wɔ so no bio.
11Na sɛɛ na Awurade ka faa Yosia babarima Salum a odii nʼagya ade sɛ Yudahene na wafi ha no ho: “Ɔrensan mma bio. 12Obewu wɔ faako a wɔafa no nnommum kɔ hɔ; na ɔrenhu saa asase yi bio.”
13“Nnome nka nea ɔmfa ɔkwan trenee so nsi nʼahemfi,
ɔde asisi si nʼabansoro,
ɔma ne manfo yɛ adwuma kwa,
ontua wɔn apaade so ka.
14Ɔka se, ‘Mesi ahemfi kɛse ama me ho
nea ɛwɔ abansoro adan a mu soso.’
Enti ɔyɛ mfɛnsere akɛse wɔ mu,
ɔde sida dura mu
na ɔde ahosu kɔkɔɔ hyehyɛ mu.
15“Wowɔ sida bebree a
na ɛma woyɛ ɔhene ana?
Na wʼagya nni aduan ne nsa ana?
Ɔyɛɛ nea ɛfa ne kwan mu na ɛteɛ,
enti esii no yiye.
16Odii mmɔborɔfo ne ahiafo nsɛm maa wɔn,
enti biribiara yɛɛ yiye maa no.
Na ɛnyɛ eyi na ɛkyerɛ sɛ obi nim me ana?”
Awurade na ose.
17“Mo ani ne mo koma
wɔ mfaso bɔne nko ara so,
sɛ muhwie mogya a edi bem gu
na moyɛ nhyɛso ne asisi nso.”
18Ɛno nti, sɛɛ na Awurade ka fa Yudahene Yosia babarima Yehoiakim ho:
“Wɔrensu no:
‘A, me nuabarima! A, me nuabea!’
Wɔrensu no:
‘A, me wura! A, nʼahoɔfɛ!’
19Wobesie no sɛ afurum,
wɔbɛtwe nʼase na wɔatow no akyene
Yerusalem apon akyi.”
20“Monkɔ Lebanon nkosu,
momma wɔnte mo nne wɔ Basan,
munsu mfi Abarim,
efisɛ wɔadwerɛw mo dɔm nyinaa.
21Mebɔɔ wo kɔkɔ, bere a na ɛyɛ wo sɛ wʼasom adwo wo no,
nanso wokae se, ‘Merentie!’
Eyi ne ɔkwan a wonam so fi wo mmerantebere mu;
woanyɛ osetie amma me.
22Mframa bɛbɔ wo nguanhwɛfo nyinaa akɔ,
na wʼapamfo nyinaa bɛkɔ nnommum mu.
Afei wʼani bewu na wʼanim agu ase
esiane wʼamumɔyɛ nyinaa nti.
23Mo a mote Lebanon,
na modeda sida adan mu,
sɛnea mubesi apini wɔ ɔyaw mu,
ɔyaw ɛte sɛ ɔbea a ɔreko awo de.
24“Nokware, sɛ mete ase yi,” Awurade na ose, “Mpo sɛ wo Yehoiakin, Yudahene Yehoiakim babarima yɛ me nsa nifa so nsɔwano kaa a, anka mɛworɔw wo. 25Mede wo bɛma wɔn a wɔrehwehwɛ wo kra, wɔn a wusuro wɔn no; Babiloniahene Nebukadnessar ne Babiloniafo. 26Mɛpam wo ne ɛna a ɔwoo wo no akogu ɔman foforo so, baabi a ɛnyɛ hɔ na wɔwoo mo mu biara, hɔ na mo baanu bewuwu. 27Morensan mma asase a mo kɔn dɔ sɛ mobɛsan aba so no so bio.”
28Saa ɔbarima Yehoiakin yi yɛ asɛnka a abɔ
ade a obiara mpɛ ana?
Adɛn nti na wɔbɛpam ɔne ne mma,
akogu asase a wonnim so no so?
29Ao, asase, asase, asase!
Tie Awurade asɛm!
30Sɛɛ na Awurade se:
“Monkyerɛw ɔbarima yi ho asɛm nto hɔ te sɛ obi a onni ba,
ɔbarima a ɔrennya nkɔso ne nkwa nna nyinaa
na nʼasefo mu biara rennya nkɔso,
na wɔn mu biara rentena Dawid ahengua so
na wɔrenni Yuda so hene bio.”
Guds dom over Judas onde konger
1Herren sagde til mig: „Gå hen til paladset og sig til Judas konge, Jojakim: 2Hør, hvad Herren siger til dig, Judas konge, som sidder på Davids trone. Lad også dine embedsmænd og alle andre i paladset høre det. 3Herren siger: Vær retfærdig og gør altid det rigtige. Hjælp dem, som bliver bestjålet eller uretfærdigt behandlet. Du må ikke mishandle eller udnytte de forsvarsløse fremmede, enkerne eller de forældreløse. Du må ikke slå uskyldige mennesker ihjel. 4Hvis du vil adlyde mig, vil Davids slægt fortsat få lov at sidde på tronen i Jerusalem, og de vil sammen med deres embedsmænd og øvrige følge kunne køre ud og ind ad paladsets porte i de kongelige kareter.
5Men hvis du ikke vil lytte til min advarsel, sværger jeg højtideligt på, at dit fornemme palads vil blive til en dynge ruiner.
6Hør, hvad Herren siger om kongepaladset: I mine øjne var du som det frugtbare Gilead og Libanons grønne skove. Men jeg vil ødelægge dig, så du kommer til at ligne en mennesketom ødemark. 7Jeg sender mænd til at begå hærværk imod dig, bevæbnet med økser og brækjern. De skal nedrive dine mure, hugge dine prægtige cedertræsbjælker i stykker og kaste dem på bålet. 8Folk fra fjerne lande skal gå forbi denne ruinby og udbryde: ‚Hvorfor ødelagde Herren så prægtig en by?’ 9Og man vil svare: ‚Fordi byens indbyggere brød pagten med Herren, deres Gud, og dyrkede andre guder.’
10Græd ikke over den konge, som allerede er død,22,10 Kong Josias døde fredeligt, men hans søn Joahaz blev ført i eksil til Egypten og hans sønnesøn Jojakin til Babylon. Joahaz hed egentlig Shallum, som der står i den hebraiske tekst, men kongerne fik gerne et særligt navn, når de besteg tronen. Jf. 2.Kong. 23,31ff. Joahaz’ bror, Jojakim, blev konge, efter at Joahaz var ført i eksil. men græd over ham, der føres bort i eksil og aldrig mere får sit fædreland at se. 11Hør, hvad Herren siger om Judas kong Joahaz, der efterfulgte sin far Josias, og som blev ført i eksil: 12Han vil dø i det fremmede og aldrig se sit eget land igen.
13Kong Jojakim, du er en ond konge. Du udbygger dit flotte palads, tvinger dine landsmænd til at arbejde for dig, men betaler dem ikke for det. 14Du siger: ‚Jeg bygger et prægtigt palads med store sale ovenpå, mange vinduer og cedertræspaneler på væggene, dekoreret med rødlige farver.’ 15Men man bliver ikke en stor konge, bare fordi man ejer store rigdomme. Hvorfor mon det gik din far så godt? Fordi han var fair og retfærdig, og derfor velsignede Gud ham. 16Han sørgede for, at de fattige og nødstedte fik hjælp, og derfor gik det ham godt. Sådan handler de, der kender Herren. 17Men du derimod, du er egoistisk, grisk og uærlig. Du myrder uskyldige mennesker, undertrykker de fattige og hersker brutalt.
18Derfor vil Herren straffe dig, kong Jojakim af Juda, som efterfulgte din far Josias. Hverken din familie eller dine undersåtter vil sørge over din død. 19Du får ingen værdig begravelse, men dit lig slæbes ud af byen og smides på lossepladsen.”
Jerusalems og Judas skæbne
20„Åh, mit folk,” siger Herren, „I har grund til at sørge, for alle jeres forbundsfæller er besejret. I kan søge efter dem i Libanon, kalde på dem i Bashan eller lede efter dem i Moabs bjerge, men det er forgæves.
21Mens landet endnu havde fred, advarede jeg jer, men I svarede: ‚Lad os være.’ Sådan har I opført jer fra begyndelsen. Altid har I gjort oprør imod mig. 22Jeres ledere bliver blæst væk som af et vindpust, og jeres forbundsfæller ført bort som fanger. I vil opleve stor ydmygelse, og det sker alt sammen på grund af jeres ondskab. 23I har hidtil følt jer sikre som en fugl, der har sin rede i Libanons regnskove, men snart vil I komme til at stønne af smerte som en kvinde i fødselsveer.”
Dommen over Jekonja
24„Så sandt jeg lever,” siger Herren til kong Jekonja22,24 På hebraisk „Konja”, en kort form af Jekonja, som er et andet navn for Jojakin. af Juda, Jojakims søn. „Jeg vil fjerne dig fra tronen, for du er ikke værdig til at være leder for mit folk. 25Jeg udleverer dig til dem, du frygter mest, kong Nebukadnezar og den babyloniske hær. 26Jeg jager dig og din mor ud af landet, og I skal begge dø i et fremmed land. 27I vil længes tilbage til jeres fædreland, men aldrig se det igen.”
28Hvorfor er kong Jekonja blevet som en revnet krukke, ingen vil eje? Hvorfor skal både han og hans børn føres i eksil til fjerne lande?
29Åh, mit stakkels land og mit stakkels folk! Hør, hvad Herren siger: 30„Lad Jekonja gå over i historien, som om han var en barnløs konge, for ingen af hans børn vil nogensinde sidde på Davids trone og herske i Juda. Han vil blive husket som en mislykket konge.”
