1Awurade asɛm a ɛbaa Sefania a ɔyɛ Kusi ba, Gedalia ba, Amaria ba, Hesekia ba nkyɛn ni. Ɛbaa Yudahene Yosia a ɔyɛ Amon ba no bere so.
Atemmu A Etia Yuda
2“Mɛpra biribiara afi asase so”
nea Awurade se ni,
3“Mɛpra nnipa ne mmoa nyinaa;
mɛpra nnomaa a wɔwɔ wim
ne mpataa a wɔwɔ po mu nyinaa.
Atirimɔdenfo benya wura a esum hɔ nko ara,
sɛ mesɛe adesamma a wɔwɔ asase yi so a,”
nea Awurade se ni.
4“Mɛteɛ me nsa wɔ Yuda
ne wɔn a wɔte Yerusalem nyinaa so;
na mɛsɛe Baal ho biribiara a aka wɔ ha,
na masɛe abosonsomfo ne akɔmfo asɔfo no din
5wɔn a wɔkotow sɔre wɔn adan atifi,
de sɔre abɔde a ɛwɔ wim,
wɔn a wɔkotow de Awurade ka ntam
na wɔde Molek nso ka ntam,
6wɔn nso a wogyae Awurade akyidi
na wɔnhwehwɛ Awurade anaa wommisa nʼase.”
7Monyɛ komm wɔ Asafo Awurade anim,
efisɛ, Awurade da no abɛn.
Awurade asiesie afɔrebɔde;
wadwira wɔn a wato nsa afrɛ wɔn no ho.
8“Awurade afɔrebɔ da no,
mɛtwe mmapɔmma
ne ahenemma
ne wɔn a wɔhyehyɛ
ananafo ntade nyinaa aso.
9Saa da no mɛtwe wɔn
a wɔkwati apongua no nyinaa aso.
Wɔn a wɔde akakabensɛm
ne asisi hyehyɛ wɔn abosomfi amaama no.
10“Saa da no,”
sɛnea Awurade se ni,
“Osu befi Mpataa Pon ano,
agyaadwotwa befi Atenae Foforo
na nnyigyei a ano yɛ den afi nkoko no so aba.
11Muntwa adwo, mo a mote adetɔnbea hɔ no
wɔbɛtɔre wɔn a mo ne wɔn di gua ase,
dwetɛ aguadifo nyinaa nso wɔbɛsɛe wɔn.
12Mede akanea bekyin ahwehwɛ Yerusalem mu
na matwe wɔn a wogyaagyaa wɔn ho aso,
wɔn a wɔte sɛ bobesa puw no,
a wodwen se, ‘Awurade renyɛ hwee
sɛ ɛyɛ papa anaa bɔne no.’
13Wɔbɛfom wɔn ahonyade,
na wɔabubu wɔn afi agu.
Wobesisi afi, nanso wɔrentena mu
wɔbɛyɛ bobe mfuw
nanso wɔrennom mu nsa.”
Awurade Da Kɛse No
14Awurade da kɛse no abɛn,
abɛn na ɛreba ntɛm so.
Tie! Osu a wobesu Awurade da no bɛyɛ yaw,
ɔkofo a ɔwɔ hɔ nso nteɛmu bɛyɛ saa ara.
15Saa da no bɛyɛ abufuw da,
ɛyɛ ahoyeraw ne ɔyaw da;
ɛyɛ amanehunu ne ɔsɛe da,
ɛyɛ esum ne kusukuukuu da
ɛyɛ omununkum ne kusuuyɛ da,
16ɛyɛ ntorobɛntohyɛn ne ɔko nteɛmu
a etia nkuropɔn a ɛwɔ bammɔ
ne ntwɔtwɔw so abantenten da.
17“Mede awerɛhow bɛba nnipa no so
na wɔbɛnantew sɛ anifuraefo,
efisɛ wɔayɛ bɔne atia Awurade.
Wobehwie wɔn mogya agu sɛ mfutuma,
na wɔn ayamde nso sɛ atantanne.
18Wɔn dwetɛ anaa sikakɔkɔɔ
rentumi nnye wɔn nkwa
wɔ Awurade abufuw da no.”
Ne ninkutwe mu gya no
bɛhyew ɔman no nyinaa,
na ɔbɛma asase no so tefo nyinaa nkwa
aba awiei mpofirim.
Zefanias forudsiger verdens og Judas undergang
1Zefanias var søn af Kushi, der var søn af Gedalja, der var søn af Amarja, der var søn af Hizkija. Han modtog følgende profetiske budskab fra Herren, mens Josias, Amons søn, var konge i Juda.
2„Jeg vil fjerne alt fra jordens overflade,” erklærer Herren.
3„Jeg vil udrydde både mennesker og dyr.
Jeg vil fjerne alt, hvad der førte mennesket til fald,
sammen med de mennesker, der faldt.
Hele menneskeheden skal forsvinde fra jordens overflade.
4Jeg vil straffe Judas folk
og ramme Jerusalems indbyggere.
Jeg vil fjerne, hvad der er tilbage af afgudsdyrkelsen
og udrydde alle afgudspræsterne.
Jeg gør det af med mine frafaldne præster,
så ingen vil huske dem mere.
5Jeg vil udrydde dem, der på husenes tage
tilbeder solen, månen og stjernerne,
og dem, der lover mig troskab,
men samtidig tilbeder Molok.1,5 Eller: „deres konge”, dvs. deres afgud. Afguden Molok kaldes også Milkom.
6Jeg vil udrydde dem, som har vendt mig ryggen,
så de ikke længere søger at gøre min vilje.”
7Vis ærefrygt for den almægtige Gud,
for han vil snart udføre sin dom.
Han har besluttet at ramme sit folk
og har allerede udvalgt nogle til opgaven.
8Herren siger: „Jeg vil straffe Judas ledere og kongeslægten,
ja, alle der tilbeder fremmede guder.
9Jeg vil straffe alle afgudsdyrkerne,
som i deres templer planlægger vold og bedrageri.1,9 Teksten er uklar.
10Når fjenden kommer, vil der lyde skrig fra Fiskeporten,
høje råb fra den nye bydel
og voldsomme tumulter fra de omkringliggende høje.
11I, der bor på markedspladsen i dalsænkningen,
sørg og græd, for I bliver de første, der omkommer.
12Jeg vil gennemsøge Jerusalem med lys og lygte,
straffe de selvsikre syndere, der tror,
at Gud er ligeglad med, hvad de gør.
13Fjenden vil plyndre deres huse
og stjæle deres rigdomme.
De kommer aldrig til at bo i de huse,
som de er i færd med at bygge.
De kommer ikke til at smage vinen fra de vingårde,
de har haft så travlt med at anlægge.
14Min dom vil snart ramme jer.
Dagen er nær og kommer med hast.
Det bliver en frygtelig dag,
hvor selv de tapreste mænd vil græde,
15for jeg udøser min vrede over byen.
Det bliver en dag fuld af nød og fortvivlelse,
af ødelæggelse og undergang,
håbløshed og mismod,
dysterhed og mørke,
og kulsorte skyer på himlen.
16Det bliver en dag med hornsignaler
og høje krigsråb.
Selv de befæstede byer bukker under,
og de høje fæstningstårne falder sammen.
17Jeg vil ramme dem så hårdt,
at de raver rundt som i blinde,
for de har syndet imod mig.
Strømme af blod vil flyde i støvet,
ligene ligge og rådne på jorden.
18Deres sølv og guld kan ikke redde dem,
når jeg udfører min dom over dem.
Min glødende vrede vil sætte verden i brand,
så hele jordens befolkning får en brat og frygtelig død.”
