Dwom 87
Koramma dwom.
1Wato ne fapem wɔ bepɔw kronkron no so;
2Awurade dɔ Sion apon no
sen Yakob atenae nyinaa.
3Wɔka wo ho anuonyamsɛm
Onyankopɔn kuropɔn:
4“Mede Rahab ne Babilonia
bɛka wɔn a wɔyɛ osetie ma me no ho,
Filistia, Tiro ne Kus nso
na maka se, ‘Wɔwoo eyinom wɔ Sion.’ ”
5Ampa ara wɔbɛka afa Sion ho se,
“Wɔwoo oyi ne ɔno wɔ no mu,
na Ɔsorosoroni no ankasa de no betim hɔ.”
6Awurade bɛkyerɛw wɔ nnipa dinkyerɛw nhoma no mu se,
“Wɔwoo oyi wɔ Sion.”
7Na wɔbɛto dwom se,
“Me ntin nyinaa wɔ wo mu.”
Jerusalem—Guds by og hans folks hjem
1En sang af Koras slægt.
Han grundlagde sin by på de hellige høje.
2Ja, Herren elsker Zions stad
langt mere end andre byer i Israel.
3Jerusalem, du er Guds egen by,
der siges mange herlige ting om dig.
4I Egypten og Babylonien,
i filistrenes land, i Tyrus og Kush
er der folk, der kender Gud
og føler, at Jerusalem er deres hjem.
5I Jerusalem siger man til hinanden:
„Vi hører alle til på dette sted,
og den Almægtige tager hånd om sin by.”
6Herren fører regnskab over alle mennesker,
og noterer dem, der hører Jerusalem til.
7De danser af glæde, mens de lovpriser byen:
„Du er alt, hvad vi har brug for.”
