Dwom 7
Dawid adesrɛ dwom a Benyaminni Kus nsɛm nti ɔto maa Awurade.
1Awurade me Nyankopɔn,
miguan toa wo;
Gye me fi wɔn a wɔtaa me nyinaa nsam,
2anyɛ saa a wɔbɛtetew me mu sɛ gyata
na wɔatetew me mu asinasin a
obiara rentumi nnye me.
3Awurade me Nyankopɔn, sɛ mayɛ eyi
na sɛ afɔdi aba me so a,
4sɛ mayɛ bɔne atia nea ɔne me te yiye,
anaasɛ mabɔ me tamfo korɔn kwa a,
5ɛno de ma mʼatamfo ntaa me na wɔmmɛto me;
ma wontiatia me so wɔ fam,
na wɔmma me funu nna mfutuma mu.
6Sɔre wɔ wʼabufuw mu, Awurade!
Sɔre tia mʼatamfo abufuw.
Nyan, me Nyankopɔn; hyɛ atɛntrenee mmara.
7Ma nnipadɔm mmetwa wo ho nhyia.
Fi ɔsoro hɔ di wɔn so;
8ma Awurade mmu nnipa no atɛn.
Bu me atɛn, Awurade sɛnea me trenee te,
sɛnea me nokwaredi te, Ao, Ɔsorosoroni.
9Onyankopɔn treneeni,
wo a wohwehwɛ adwene ne koma mu,
fa amumɔyɛfo basabasayɛ bra awiei
na ma atreneefo nnya bammɔ.
10Me nkatabo ne Ɔsorosoro Nyankopɔn
nea ogye koma mu treneeni no.
11Onyankopɔn yɛ otemmufo treneeni,
Onyame a ɔda nʼabufuwhyew adi da biara.
12Sɛ wansesa nʼadwene a,
ɔbɛsew nʼafoa ano;
obekuntun ne tadua na ɔde bɛmma ahyɛ mu.
13Wasiesie nʼakode a ɛyɛ hu;
ayɛ ne bɛmma a ɛredɛw no krado.
14Nea onyinsɛn amumɔyɛ
na basabasayɛ ahyɛ no ma no, ɔwo nnaadaa.
15Nea otu tokuru, na oyi mu dɔte no
hwe tokuru a watu no mu.
16Ɔhaw a ɔde ba no dan bɔ nʼankasa so;
ne basabasayɛ bɔ nʼankasa ti so.
17Mede aseda bɛma Awurade,
ne trenee nti,
na mato ayeyi dwom ayi Awurade, Ɔsorosoroni no din ayɛ.
Bøn om hjælp mod fjenderne
1En sang David sang til Herren på grund af benjaminitten Kush.
2Min Herre og Gud, jeg stoler på dig,
red mig fra alle mine forfølgere.
3Lad dem ikke sønderrive mig som løver,
slæbe mig bort, uden at nogen kommer til hjælp.
4Herre, hvis jeg havde forbrudt mig,
hvis jeg virkelig var skyldig,
5hvis jeg havde svigtet mine venner
eller uden grund udplyndret mine fjender,
6kunne de med god ret sønderrive mig
og trampe mig ned i støvet.
7Grib ind mod mine fjenders raseri, Herre!
Giv dem den straf, de fortjener.
8Lad folkene samles foran dig.
Tag plads på din høje trone.
9Det er dig, Herre, der dømmer folkeslagene.
Frikend mig, for jeg er uskyldig.
Jeg har ikke gjort noget forkert.
10Herre, gør en ende på de gudløses ondskab,
men hjælp dem, der er uden skyld.
For du er god og retfærdig, du kender hjertets dyb,
du vejer vore motiver og inderste tanker.
11Den almægtige Gud er mit skjold,
han redder dem, der handler ret.
12Gud er en retfærdig dommer,
han dømmer de gudløse dag efter dag.
13Hvis de ikke omvender sig,
hvæsser han sværdet og spænder buen.
14Han affyrer sine dødbringende våben,
sender de brændende pile af sted.
15De gudløse undfanger uret,
er svangre med ondskab og føder løgn.
16De sætter fælder for andre, men bliver selv fanget.
De graver faldgruber, men falder selv i dem.
17Deres onde planer giver bagslag,
deres rænker rammer dem selv.
18Jeg priser Herren, for han er god.
Jeg vil lovsynge den almægtige Gud.
