Dwom 44
Koramma “maskil” dwom.
1Ao, Onyankopɔn, yɛde yɛn aso ate;
yɛn agyanom aka akyerɛ yɛn;
nea woyɛɛ wɔ wɔn bere so,
wɔ tete mmere no mu.
2Wode wo nsa pam amanaman no
na wobɔɔ yɛn agyanom atenase;
wodwerɛw nnipa no
na womaa yɛn agyanom dii yiye.
3Ɛnyɛ wɔn afoa na wɔde nyaa asase no,
na ɛnyɛ wɔn nsa na ɛmaa wɔn nkonimdi;
ɛyɛ wo nsa nifa, wo basa,
ne wʼanim hann, efisɛ na wodɔ wɔn.
4Woyɛ me Hene ne me Nyankopɔn,
nea ɔhyɛ nkonimdi ma Yakob.
5Ɛnam wo so na yɛpam yɛn Atamfo;
wo din mu na yetiatia wɔn a wokyi yɛn no so.
6Memmfa me ho nto mʼagyan so,
mʼafoa remfa nkonimdi mmrɛ me;
7na wo na woma yedi yɛn atamfo so
wugu wɔn a wɔtan yɛn no anim ase.
8Onyankopɔn mu na yɛhoahoa yɛn ho da mu nyinaa,
na yɛbɛkamfo wo din no daa daa.
9Nanso mprempren woapo yɛn abrɛ yɛn ase;
wone yɛn asraafo nkɔ ɔsa bio.
10Woma yeguan fii dɔm anim,
ma yɛn atamfo fom yɛn agyapade.
11Wuyii yɛn maa sɛ wonkum yɛn sɛ nguan
na woahwete yɛn wɔ amanaman no mu.
12Wotɔn wo nkurɔfo fofoofow,
na woannya mfaso biara amfi mu.
13Woayɛ yɛn ahohorade ama yɛn afipamfo,
animtiaabude ne aserewde ama wɔn a wɔatwa yɛn ho ahyia.
14Woayɛ yɛn kasabebui wɔ aman no mu
na nnipa no wosow wɔn ti de gu yɛn so.
15Mʼanimguase di mʼanim daa,
na aniwu akata mʼanim,
16esiane wɔn a wɔbɔ me ahohora na wɔkasa tia me de yi me ahi,
esiane ɔtamfo a nʼani abere sɛ ɔbɛtɔ were no nti.
17Eyinom nyinaa too yɛn de,
nanso yɛn werɛ mfii wo,
na yemmuu wʼapam no nso so ɛ.
18Yɛn koma ntwe mfii wo ho;
na yɛn anan nso mman mfii wo kwan so ɛ.
19Nanso wodwerɛw yɛn yɛɛ yɛn sakraman tu
na wode sum kabii kataa yɛn so.
20Sɛ na yɛn werɛ afi yɛn Nyankopɔn din
anaa sɛ yɛatrɛw yɛn nsam akyerɛ ananafo nyame a,
21anka Onyankopɔn behu,
efisɛ onim koma mu ahintasɛm.
22Nanso wo nti wokum yɛn daa nyinaa;
wobu yɛn sɛ nguan a wɔrekokum wɔn.
23Nyan, Awurade! Adɛn nti na woada?
Keka wo ho! Nnyaw yɛn hɔ afebɔɔ.
24Adɛn nti na wode wʼanim ahintaw
na wo werɛ fi yɛn ahohia ne nhyɛso?
25Wɔabrɛ yɛn ase kɔ dɔte mu
na yɛn nipadua aka afam dɔte.
26Sɔre bɛboa yɛn;
wʼadɔe a ɛnsa da no nti, gye yɛn.
Bøn efter et nederlag i krigen
1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.
2Gud, vi har hørt om de mange undere,
du gjorde for vore forfædre i gamle dage.
3Du drev Kana’ans folk bort
og lod dit folk bosætte sig i deres land.
4De indtog ikke landet i egen kraft,
men du var med dem og hjalp dem.
5Du er vor Konge og Gud.
Giv fortsat sejr til dit folk.
6Med din hjælp får vi fjenderne under fod,
i dit navn besejrer vi vore modstandere.
7Vi stoler ikke på bue og sværd,
8for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.
9Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,
vi vil prise dit navn for evigt.
10Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?
Hvorfor var du ikke med os i krigen?
Hvorfor har du forkastet os?
11Du tillod fjenden at drive os på flugt.
De plyndrede hele vores hær.
12Du udleverede os som får, der skal slagtes.
Du spredte os rundt blandt fremmede folk.
13Du solgte os for en slik,
regnede os ikke for noget.
14Vi blev til grin for nabofolkene,
de spotter og håner os.
15Selv fjerne folkeslag ler ad os
og ser på os med foragt.
16Vi føler os totalt ydmyget,
overvældet af skam.
17Vore fjender ser ned på os
og udslynger hån og spot.
18Hvordan kunne det ske, Gud?
Vi har da ikke svigtet dig
eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.
19Vi har ikke været utro imod dig,
men har adlydt de bud, du gav os.
20Og dog blev vores by lagt i ruiner,
du sendte mørke og død over os.
21Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,
og havde dyrket afguder i stedet,
22ville du da ikke vide besked?
Du kender jo vore inderste tanker.
23Men på trods af, at vi tilhører dig,
er vi i livsfare hver eneste dag.
Vi er som får, der er på vej til slagtning.
24Vågn op, Herre, hvorfor sover du?
Rejs dig, forkast os ikke længere!
25Hvorfor ser du den anden vej
og ignorerer vores nød og sorg?
26Vi ligger med ansigtet i støvet,
vore kroppe klæber til jorden.
27Grib ind, Herre, kom os til hjælp!
Red os i din trofasthed og nåde.
