Dwom 40
Dawid dwom.
1Mede boasetɔ twɛn Awurade;
na ɔhwɛɛ me, na ɔtee me sufrɛ.
2Oyii me fii amoa a mu yɛ toro mu,
fii dɔte ne dontori mu;
ɔde mʼanan sii ɔbotan so
na ɔmaa me baabi pa gyinae.
3Ɔde dwom foforo hyɛɛ mʼanom,
ayeyi dwom a yɛde ma yɛn Nyankopɔn.
Bebree behu na wɔasuro,
na wɔde wɔn werɛ ahyɛ Awurade mu.
4Nhyira ne onipa a
ɔde Awurade yɛ nʼahotoso,
nea ɔmfa nʼani nto ahomaso so,
ne wɔn a wɔman di anyame huhuw akyi.
5Awurade me Nyankopɔn
woayɛ anwonwade bebree.
Nneɛma a wohyehyɛ maa yɛn no
obiara ntumi nka ne nyinaa nkyerɛ wo;
sɛ meka se mereka ne nyinaa ho asɛm a
ɛbɛdɔɔso dodo.
6Wompɛ afɔrebɔ ne ayɛyɛde,
nanso woabue mʼaso;
woampɛ ɔhyew afɔre ne bɔne afɔre.
7Na mekae se, “Mini, maba,
sɛnea wɔakyerɛw afa me ho wɔ nhoma mmobɔwee no mu no.
8Me Nyankopɔn, mepɛ sɛ meyɛ wʼapɛde;
wo mmara wɔ me koma mu.”
9Meka wo trenee ho asɛm wɔ guabɔ kɛse ase;
mimmua mʼano,
Awurade, sɛnea wunim no.
10Memmfa wo trenee ho asɛm nsie me koma mu;
meka wo nokware ne wo nkwagye ho asɛm.
Mankata wʼadɔe ne wo nokware so
wɔ guabɔ kɛse no ase.
11Awurade, nyi wʼahummɔbɔ mfi me so;
ma wʼadɔe ne wo nokware mmɔ me ho ban daa.
12Ɔhaw bebree atwa me ho ahyia;
mʼamumɔyɛ abu afa me so enti minhu ade bio.
Ɛdɔɔso sen me ti so nwi,
na me koma abotow wɔ me mu.
13Awurade, ma ɛnsɔ wʼani sɛ wubegye me;
Awurade, bra ntɛm bɛboa me.
14Wɔn a wɔpɛ sɛ wokum me no nyinaa,
ma wɔn anim ngu ase na wɔnyɛ basaa;
ma wɔn a wɔpɛ sɛ mesɛe no
mfa aniwu nsan wɔn akyi.
15Ma wɔn a wɔka, “Ɔtwea! Ɔtwea!” kyerɛ me no
nsan wɔn akyi, esiane wɔn aniwu nti.
16Nanso ma wɔn a wɔhwehwɛ wo nyinaa
nsɛpɛw wɔn ho na wɔn ani nnye wɔ wo mu;
ma wɔn a wɔdɔ wo nkwagye no nka da biara se,
“Awurade yɛ ɔkɛse!”
17Nanso meyɛ ohiani ne mmɔborɔni;
ma Awurade nnwen me ho.
Wo ne me boafo ne me gyefo;
wo ne me Nyankopɔn, bra ntɛm.
Lovprisning af Guds nåde og hjælp
1Til korlederen: En sang af David.
2Jeg satte al min lid til Herren,
og han bøjede sig og hørte mit råb.
3Han løftede mig op fra afgrunden,
op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
gav mig fast grund under fødderne.
4Han gav mig en ny sang at synge,
en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
5Lykkelige er de mennesker,
som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
hos dem, der bygger deres liv på en løgn.
6Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
Du har gennemført dine underfulde planer.
Ingen var i stand til at hindre dem.40,6 Teksten er uklar.
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
men de er for mange til at tælles.
7Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig ører til at høre med.
Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
8Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
9og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
Din lov er skrevet i mit hjerte.”
10I dit folks forsamling
har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
det ved du, Herre.
11Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp
Sl. 70
14Herre, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
15Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
16Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
17Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18Jeg er svag og værgeløs,
men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
