Dwom 147
1Monkamfo Awurade.
Eye sɛ wɔto ayeyi nnwom ma yɛn Nyankopɔn,
ɛyɛ fɛ na ɛfata dodo sɛ wɔkamfo no!
2Awurade kyekyere Yerusalem;
Ɔboaboa Israel nnommum ano.
3Ɔsa wɔn a wɔn koma abotow no yare,
na ɔkyekyere wɔn akuru.
4Ɔkyerɛ nsoromma dodow a ɛwɔ hɔ,
na ɔde obiara din frɛ no.
5Yɛn Awurade so, na ne tumi yɛ kɛse;
yɛrente nʼase nwie.
6Awurade wowaw ahobrɛasefo
na ɔtotow amumɔyɛfo hwehwe fam.
7Monto aseda nnwom mma Awurade.
Momfa sanku nto dwom mma yɛn Nyankopɔn.
8Ɔde omununkum kata ɔsoro ani;
ɔma asase osu
ma sare nyin wɔ nkoko so.
9Ɔma anantwi aduan,
na sɛ kwaakwaadabimma su a, ɔma wɔn aduan.
10Ɛnyɛ ɔpɔnkɔ ahoɔden na nʼani sɔ
na ɛnyɛ onipa ahoɔden nso.
11Na mmom, Awurade ani sɔ nnipa a wosuro no,
wɔn a wɔde wɔn ho to nʼadɔe a ɛnsa da no so no.
12Momma Awurade so, Yerusalem;
kamfo wo Nyankopɔn, Sion,
13ɔma wʼapon akyi adaban yɛ den,
na ohyira wo nkurɔfo a wɔte wo mu.
14Ɔma wʼahye so dwo,
na ɔde awi ankasa ma wo.
15Ɔsoma nʼahyɛde kɔ asase so;
nʼasɛm tu mmirika ntɛm so.
16Ɔtrɛw sukyerɛmma mu sɛ oguan ho nwi,
na ɔpete obosu sukyerɛmma sɛ nsõ.
17Ɔtotow mparuwbo gu fam sɛ mmosea.
Hena na obetumi agyina nʼawɔw dennen no ano?
18Ɔsoma nʼasɛm no ma ɛnan no;
ɔhwanyan ne mframa, na nsu sen.
19Wada nʼasɛm adi akyerɛ Yakob,
ne mmara ne ɔhyɛ nsɛm akyerɛ Israel.
20Ɔnyɛɛ eyi maa ɔman foforo biara ɛ;
wonnim ne mmara.
Monkamfo Awurade!
Den almægtige Gud
1Halleluja!
Det er godt at synge lovsange til Gud,
ja, det er herligt at prise hans magt.
2Herren genopbygger Jerusalem
og bringer de landflygtige hjem til Israel.
3Han heler de sønderbrudte hjerter,
læger de sår, de har fået.
4Herren satte stjernerne på himlen,
han har givet dem alle et navn.
5Han er stor og mægtig,
hans visdom er uden grænser.
6Herren rejser den ydmyge op
og kaster den onde i støvet.
7Syng takkesange for Herren,
spil på jeres harper for Gud.
8Han samler skyerne på himlen,
sender byger af regn ned på jorden,
så græs spirer frem på bakkerne.
9Han giver dyrene deres føde,
mætter den skrigende ravneunge.
10Han er ikke interesseret i stærke heste,
ikke imponeret af krigerens styrke.
11Han glæder sig over dem, der adlyder ham
og har tillid til hans trofaste omsorg.
12Jerusalems befolkning, pris Herren.
Zions indbyggere, lovsyng jeres Gud.
13Han beskytter byen mod fjenders angreb
og velsigner dens indbyggere.
14Han skaber fred i landet
og sørger for en rigelig høst.
15Han sender sit ord ud over jorden,
hans vilje bliver udført i hast.
16Han breder sneen ud som et tæppe,
spreder rimfrost på jorden som mel.
17Han kaster hagl som byger af småsten,
hvem kan holde stand mod den isnende kulde?
18På hans ord begynder isen at smelte,
når han ånder på den, pibler vandet frem.
19Han sendte sit ord til Israels folk,
gav dem sine forskrifter og lovbud.
20Han sendte det ikke til de andre folk,
de kender ikke hans love.
Halleluja!
