Dwom 120
Ɔsoroforo dwom.
1Misu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu,
na ogye me so.
2Awurade, gye me fi atoro ano,
ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.
3Dɛn na ɔbɛyɛ wo,
na dɛn na ɛka ho bio, wo nnaadaa tɛkrɛma?
4Ɔde asraafo bɛmma a ano yɛ nnam
ne nnyansramma bɛtwe wʼaso.
5Nnome nka me sɛ metena Mesek,
na mete Kedar ntamadan mu!
6Matena wɔn a wokyi asomdwoe
mu akyɛ dodo.
7Meyɛ asomdwoe nipa;
nanso sɛ mekasa a, wɔde yɛ ɔko.
En landflygtigs bøn
1En valfartssang.
I min nød råbte jeg til Herren,
og han svarede mig.
2„Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere,
som hele tiden snyder og bedrager!”
3Hvad skal Herren gøre ved bedragerne?
Hvordan skal han straffe dem?
4Jo, med krigerens spidse pile,
som blev skærpet ved de gloende trækul.
5Hvor længe skal jeg leve her i Meshek,
bo som fremmed blandt Kedars telte?
6Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred.
7Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.
