1Elkosini Nahum anisoadehu nhoma a ɛyɛ nkɔmhyɛ a ɛfa Ninewe ho.
Awurade Abufuw A Etia Ninewe
2Awurade yɛ ninkufo ne aweretɔ Nyankopɔn,
Awurade tɔ were, na abufuw ahyɛ no ma.
Awurade tɔ nʼatamfo so were,
na nʼabufuw tena wɔn so.
3Awurade bo kyɛ fuw, na ne tumi so,
na ɔtwe ɔfɔdifo aso.
Ne kwan wɔ mfɛtɛ ne ahum mu,
omununkum yɛ nʼanan ase mfutuma.
4Ɔteɛteɛ po na ɔma ɛyow;
ɔma nsubɔnten nyinaa yoyow.
Basan ne Karmel twintwam,
na Lebanon frɔmfrɔmyɛ nso kisa.
5Mmepɔw wosow biribiri nʼanim
na nkoko nan.
Asase, wiase ne wɔn a wɔwɔ mu nyinaa
wosow nʼanim.
6Hena na obetumi agyina nʼabufuw ano?
Hena na obetumi atena nʼabufuwhyew mu?
Nʼabufuw hwie te sɛ ogya;
abotan yam wɔ nʼanim.
7Awurade ye,
ɔyɛ ahohia mu guankɔbea.
Nʼani wɔ wɔn a wɔde wɔn ho to no so no so.
8Nanso, ɔnam nsuyiri nwonwaso so
bɛma Ninewe aba awiei.
Ɔbɛtaa nʼatamfo akodu sum kabii mu.
9Pɔw biara a wɔbɛbɔ atia Awurade no,
ɔbɛsɛe no;
ɔhaw biara remma nto so mprenu.
10Wɔde nsɔe bɛkyekyere wɔn ho,
na bere a wɔn nsa abow wɔn no
wɔbɛhyew wɔn sɛ nwuraguanee a wɔaboa ano.
11Ninewe, wo mu na
nea ɔbɔ pɔw bɔne tia Awurade
na otu fo bɔne no fi.
12Nea Awurade se ni:
“Ɛwɔ mu sɛ wɔwɔ nnamfonom a wɔdɔɔso de,
nanso wɔbɛsɛe wɔn ama wɔayera.
Yuda, ɛwɔ mu sɛ mama ɔhaw aba wo so,
nanso merenyɛ saa bio.
13Afei, mebubu konnua a ɛda wo kɔn mu
na matetew nkɔnsɔnkɔnsɔn no mu.”
14Ninewe, Awurade aka ɔhyɛ asɛm a ɛfa wo ho:
“Worennya asefo a wo din bɛda wɔn so.
Mɛsɛe nsɛsode a wɔasen ne ahoni a wɔagu
a esisi wʼabosonnan mu no.
Mesiesie wo da
efisɛ woadan ayɛ atantanne.”
15Hwɛ mmepɔw no so,
nea ɔde asɛmpa no ba no anammɔn
ɔno na ɔka asomdwoesɛm!
Yuda di wʼafahyɛ na
di wɔ bɔhyɛ so.
Nnipabɔne rentu wo so sa bio;
Wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
Herrens dom over Nineve og trøst til Juda
1Nahum fra Elkosh modtog følgende budskab fra Herren om Nineves undergang:
2Herren er en nidkær Gud,
som straffer fjendens ondskab.
Han er ikke bange for at vise sin vrede
og afsige en hård dom over sine modstandere.
3Der skal meget til, før han bliver vred,
men hans magt er stor, og han straffer de skyldige.
Når han går til angreb, er det med orkanagtig styrke,
stormskyerne er som støv fra hans fødder.
4Når han truer ad havet, tørrer det ud,
han tørlægger alle floder.
Bashans og Karmels frodige marker svides af,
og blomsterne visner i Libanons bjerge.
5Når Herren rykker frem, skælver bjergene,
og højene dukker sig,
hele jorden bæver,
og alle dens indbyggere gyser.
6Hvem kan holde stand mod hans vrede?
Hvem kan standse hans harme?
Hans glødende vrede vælder frem som ild.
Selv bjergene splintres i småstykker.
7Men Herren er god mod dem, der søger ham,
han værner dem mod deres fjender.
Han beskytter alle,
der søger ly hos ham.
8Men de, der sætter sig op imod ham,
skyller han bort som med en flodbølge,
han driver sine fjender ind i dødens mørke.
9Tvivler I på Herrens magt?1,9 Ordret: „Hvad tænker I om Herren?” Nahum taler til Judas folk, når han bruger „I”. Assyrerne omtales i tredje person. Herren slog 185.000 assyrere ihjel, da de tidligere havde belejret Jerusalem, jf. 2.Kong. 18–19. Assyrien vil snart blive helt tilintetgjort, så de ikke igen udgør en trussel mod Jerusalem.
Han vil gøre fuldstændig ende på dem,
så I ikke kommer i samme nødsituation igen.
10De er som et sammenfiltret tjørnekrat,
som drankere, der kun tænker på deres vin.
De bliver fuldstændigt tilintetgjort
som en stubmark, der brændes af.
11Fra dig, Nineve,1,11 Ordret: „Fra dig”. Her taler Nahum til Nineve, hovedstaden i Assyrien. Sandsynligvis tænkes på Sankerib, der i sin tid var lige ved at erobre Jerusalem. kom der en,
der satte sig op mod Herren selv.
Han havde lagt onde planer,
12men Herren siger til Juda:
„Selv om de har en stor og stærk hær,
vil de blive klippet som får,
og gå helt til grunde.
Jeg har før brugt dem til at ydmyge jer,
men det gør jeg ikke igen.
13Nu vil jeg fjerne det åg, de lagde på jeres skuldre,
og sprænge de lænker, I sidder i.”
14Og til Nineves konge siger Herren:
„Din kongeslægt skal uddø.
Jeg gør det af med gudebillederne i dit afgudstempel.
Jeg gør graven klar til dig,
for du er ikke bedre værd.”
