1Mfa ɔkyena nhoahoa wo ho,
na wunnim nea ɛda bi de bɛba.
2Ma ɔfoforo nkamfo wo; na ɛnyɛ wo ankasa;
ma emfi ɔfoforo anom na ɛnyɛ wo.
3Ɔbo mu yɛ duru, na nwea yɛ adesoa,
nanso ɔkwasea abufuwhyew yɛ duru sen emu biara.
4Abufuw tirim yɛ den, na abufuwhyew sɛe ade,
na hena na obetumi agyina ninkutwe ano?
5Animka a ɛda gua
ye sen ɔdɔ a asuma.
6Apirakuru a efi adamfo nkyɛn no ye
sen ɔtamfo mfewano bebrebe.
7Ɛwo nyɛ nea wamee akɔnnɔ,
nanso nea ɛyɛ nwen mpo yɛ nea ɔkɔm de no no nʼanom dɛ.
8Onipa a wayera ne fi kwan,
te sɛ anomaa a wafi ne berebuw mu rekyinkyin.
9Ngo ne aduhuam ma koma ani gye,
adamfo ho anigye fi nʼafotu pa a ɔma.
10Nnyaa wʼadamfo ne wʼagya adamfo mu,
nkɔ wo nuabarima fi bere a ɔhaw ato wo,
na ɔyɔnko a ɔbɛn wo no ye sen onuabarima a ɔwɔ akyirikyiri.
11Me ba, hu nyansa na ma me koma ani nnye;
ɛno na ɛbɛma manya mmuae ama obiara a obu me animtiaa.
12Mmadwemma hu asiane na wohintaw,
nanso ntetekwaafo kɔ wɔn anim kɔtɔ mu.
13Fa atade a ɛhyɛ obi a odi ɔhɔho akagyinamu;
sɛ ɔregyina ɔbea huhufo akyi a, fa si awowa.
14Sɛ obi teɛ mu hyira ne yɔnko anɔpahema a,
wɔbɛfa no sɛ ɛyɛ nnome.
15Ɔyere tɔkwapɛfo te sɛ
ahumtuda nsusosɔ wɔ ɔdan a enwin so;
16sɛ wopata no a, ɛte sɛ nea wopata mframa
anaa wode wo nsa beso ngo mu.
17Dade sew dade,
saa ara na onipa sew ɔfoforo.
18Nea ɔhwɛ borɔdɔma dua so no bedi so aba,
na nea ɔsom ne wura no, wɔbɛhyɛ no anuonyam.
19Sɛnea nsu yi animdua kyerɛ no,
saa ara na onipa koma da onipa no adi.
20Sɛnea Owu ne Ɔsɛe bo ntɔ da no,
saa ara, na onipa ani nso bo ntɔ da.
21Kyɛmfɛre wɔ hɔ ma dwetɛ na fononoo wɔ hɔ ma sikakɔkɔɔ,
nanso wɔnam nkamfo a onipa nya so na ɛsɔ no hwɛ.
22Sɛ wowɔw ɔkwasea wɔ ɔwaduru mu,
sɛ wode ɔwɔma wɔw no te sɛnea wusiw aburow a,
worentumi nyi agyimisɛm mfi ne ho.
23Ma ɛnyɛ wo asɛnhia sɛ wubehu wo nguankuw tebea,
na ma wʼani nkɔ wo anantwikuw so;
24efisɛ, ahonya ntena hɔ daa,
na ahenkyɛw ntena hɔ mma awo ntoantoaso nyinaa.
25Sɛ wotwa sare no na foforo fifi,
na wɔboaboa nkoko so sare no ano a,
26ɛno de, nguantenmma no bɛma wo ntama,
na mmirekyi ama sika a ɛtɔ mfuw.
27Wubenya mmirekyi nufusu bebree
ama wo ne wʼabusuafo adi
ne aduan ama wo mmaawa.
1Pral ikke med dine fremtidsplaner,
du ved jo ikke, hvad morgendagen bringer.
2Ros ikke dig selv,
men overlad det til andre.
3Sten og sand er tungt at bære,
men at udholde en tåbes provokationer er værre.
4Det er hårdt at møde vrede,
men bitter jalousi er dog værre.
5Kærlighed, der irettesætter,
er bedre end passiv kærlighed.
6Det er bedre at få kritik fra en ven
end skulderklap fra en fjende.
7Den, der er stopmæt, har ikke lyst til dessert,
men den sultne kan spise tørt brød.
8Som en fugl, der er kommet bort fra sin rede,
er den, der har måttet forlade sit hjem.
9Sande venner giver styrke til sjælen,
som aromatiske olier giver lindring til kroppen.
10Vedligehold dine venskaber,
både dine egne og dine forældres.
Når ulykken da rammer,
behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning.
Det er bedre at have en god ven tæt på
end en slægtning langt borte.
11Når du vokser i visdom, min unge lærling, gør du mig glad,
for så har min undervisning dog båret frugt.
12Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.
13Den, der stiller kaution og tager imod pant fra fremmede,
risikerer at miste alt, hvad han ejer.27,13 Teksten er uklar og oversættelsen usikker.
14Hvis man for tidligt råber godmorgen til sin nabo,
bliver han irriteret i stedet for glad.
15En kone, der altid skælder ud,
er som vedvarende dryp fra et hul i taget.
16At få hende til at holde op
er som at prøve at fange vinden
eller holde fast på et stykke sæbe.
17Som jern skærper jern,
sådan skærper gode venner hinanden.
18Den, der passer et figentræ godt,
får del i frugten,
og den tjener, der passer sit arbejde godt,
får ære og ros fra sin herre.
19Dit ansigt kan du se i et spejl,
din karakter kan du se i dit hjerte.
20Død og ødelæggelse får aldrig ende,
et begærligt menneske får aldrig nok.
21Smeltning afslører guldets ægthed,
et menneskes omdømme viser dets karakter.
22Om du så hakkede en tåbe til plukfisk,
ville hans dumhed stadig hænge ved ham.
23Pas godt på dine får og geder,
sørg godt for hele din besætning.
24Ejendele og position kan man hurtigt miste,
selv kongen ved ikke, om hans søn arver tronen.
25Men når høet er høstet, og nyt græs spirer frem,
og når græsset på skråningerne er bragt i hus,
26da får du masser af uld til nyt tøj,
og du kan opkøbe jord ved at sælge dine geder.
27Tilmed har du rigeligt med gedemælk,
nok til dig selv, din familie og dine tjenestefolk.
