1Mmuae pa sianka abufuwhyew,
nanso asɛm a ano yɛ den hwanyan abufuw mu.
2Onyansafo tɛkrɛma yi nimdeɛ ayɛ,
nanso ɔkwasea ano woro agyimisɛm.
3Awurade ani hu baabiara,
na ɛhwɛ amumɔyɛfo ne apapafo.
4Tɛkrɛma a ɛde abodwo ba yɛ nkwadua,
nanso nnaadaa tɛkrɛma dwerɛw honhom.
5Ɔkwasea mfa nʼagya nteɛso nyɛ hwee,
na nea otie nteɛso no kyerɛ sɛ ɔyɛ onitefo.
6Ahonya bebree wɔ ɔtreneeni fi,
nanso amumɔyɛfo adenya de ɔhaw brɛ wɔn.
7Anyansafo ano trɛtrɛw nimdeɛ mu,
nanso ɛnyɛ saa na nkwaseafo koma te.
8Awurade kyi amumɔyɛfo afɔrebɔ,
nanso teefo mpaebɔ sɔ nʼani.
9Awurade kyi amumɔyɛfo akwan,
nanso ɔdɔ wɔn a wotiw trenee.
10Asotwe dennen wɔ hɔ ma nea ɔman fi ɔkwan no so,
nea ɔtan nteɛso no bewu.
11Owu ne Ɔsɛe da Awurade anim,
na nnipa koma mu de, onim ma ɛboro so.
12Ɔfɛwdifo mpɛ nteɛso;
onkobisa anyansafo hwee.
13Anigye koma ma anim yɛ sereserew,
na koma a abotow dwerɛw honhom.
14Nhumufo koma hwehwɛ nimdeɛ,
nanso ɔkwasea ano ka agyimisɛm.
15Wɔn a wɔhyɛ wɔn so nna nyinaa yɛ mmɔbɔmmɔbɔ,
nanso anigye koma wɔ daa ahosɛpɛw mu.
16Ketewa bi a yenya a Awurade suro ka ho no ye
sen ahonyade bebree a ɔhaw bata ho.
17Nhabamma aduan a ɔdɔ wɔ mu no ye
sen nantwi sradenam a ɔtan bata ho.
18Nea ne bo fuw ntɛm no de mpaapaemu ba,
nanso nea ɔwɔ ntoboase pata ntɔkwaw.
19Nsɔe ama onihawfo kwan asiw,
nanso teefo kwan yɛ ɔtempɔn.
20Ɔba nyansafo ma nʼagya ani gye,
nanso ɔba kwasea bu ne na animtiaa.
21Agyimisɛm ma nea onni adwene ani gye,
nanso nea ɔwɔ ntease no fa ɔkwan a ɛteɛ so.
22Nhyehyɛe a enni afotu no sɛe,
nanso afotufo bebree ma ɛyɛ yiye.
23Onipa a ɔma mmuae a ɛfata no ani gye,
asɛm a ɛba bere pa mu no nso ye.
24Onyansafo asetena mu kwan ma no nkɔso,
esiw ne da mukɔ ho kwan.
25Awurade sɛe ɔhantanni fi,
na ɔma akunafo ahye yɛ pɛpɛɛpɛ.
26Awurade kyi amumɔyɛfo nsusuwii,
nanso nʼani sɔ wɔn a wɔyɛ kronkron no de.
27Odifudepɛfo de ɔhaw brɛ nʼabusua,
nanso nea okyi kɛtɛasehyɛ no benya nkwa.
28Ɔtreneeni koma kari ne mmuae,
nanso omumɔyɛfo ano woro bɔne.
29Awurade mmɛn amumɔyɛfo koraa,
nanso ɔte ɔtreneeni mpaebɔ.
30Anim a ɛtew ma koma nya ahomeka,
na asɛm pa ma nnompe ahoɔden.
31Nea otie animka a ɛma nkwa no
ne anyansafo bɛbɔ mu atena ase.
32Nea ɔmfa ahohyɛso no bu ne ho animtiaa,
na nea otie nteɛso no nya nhumu.
33Awurade suro kyerɛ onipa nyansa,
ahobrɛase di anuonyam anim.
1Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
