1Ɔba nyansafo tie nʼagya nkyerɛkyerɛ;
na ɔfɛwdifo ntie animka.
2Nneɛma pa a efi onipa anom no ma no anigye,
na wɔn a wonni nokware no kɔn dɔ kitikitiyɛ.
3Nea ɔkora nʼano no kora ne nkwa so,
nanso nea ɔkasa a onsusuw ho no bɛba ɔsɛe mu.
4Onihawfo pere hwehwɛ nanso onya hwee,
na nea ɔyɛ adwuma no nya nea ɔpɛ biara.
5Atreneefo kyi nea ɛnyɛ nokware,
nanso amumɔyɛfo de aniwu ne ahohora ba.
6Trenee bɔ ɔnokwafo ho ban,
na amumɔyɛsɛm tu ɔbɔnefo gu.
7Obi yɛ ne ho sɛ ɔdefo, a nso onni hwee,
ɔfoforo yɛ ne ho sɛ ohiani, nso ɔwɔ ahonya bebree.
8Obi ahonya betumi agye no nkwa,
nanso ohiani nte ahunahuna biara.
9Atreneefo kanea hyerɛn pa ara,
nanso wodum amumɔyɛfo kanea.
10Ahantan de ntɔkwaw nko ara na ɛba,
na wohu nyansa wɔ wɔn a wotie afotu mu.
11Ahonya a ɛnam ɔkwammɔne so no hwere ntɛm so,
na nea ɔboa sika ano nkakrankakra no ma ɛdɔɔso.
12Anidaso a wotu hyɛ da no bɔ koma ɔyare,
nanso anigyinade a nsa aka no yɛ nkwadua.
13Nea otwiri akwankyerɛ no betua so ka,
nanso wɔma nea ɔde obu ma mmara no akatua.
14Onyansafo nkyerɛkyerɛ te sɛ nkwa asuti,
eyi onipa fi owu afiri mu.
15Nhumu pa de adom ba,
nanso atorofo akwan so yɛ den.
16Ɔbadwemma biara yɛ nʼade wɔ nimdeɛ mu,
nanso ɔkwasea da nʼagyimisɛm adi.
17Ɔsomafo mumɔyɛfo tɔ amane mu,
nanso ɔnanmusini nokwafo de abodwo ba.
18Nea ɔpo nteɛso no kɔ ohia ne animguase mu,
na wɔhyɛ nea otie nteɛso no anuonyam.
19Akɔnnɔde a nsa aka ma ɔkra ani gye,
nanso nkwaseafo kyi sɛ wɔtwe wɔn ho fi bɔne ho.
20Nea ɔne onyansafo nantew no hu nyansa,
na nea ɔne nkwaseafo bɔ no hu amane.
21Ɔhaw di ɔbɔnefo akyi,
na nkɔso yɛ ɔtreneeni akatua.
22Onipa pa de agyapade gyaw ne nenanom,
na wɔkora ɔbɔnefo ahonyade so ma ɔtreneeni.
23Ohiani afum nnɔbae tumi ba pii,
nanso ntɛnkyew pra kɔ.
24Nea ɔkyɛe nʼabaa so no tan ne ba,
na nea ɔdɔ no no hwɛ sɛ ɔbɛteɛ no.
25Atreneefo didi ma wɔn koma mee,
nanso ɔkɔm de amumɔyɛfo.
1En klog søn lytter til sin fars formaning,
den oprørske nægter at blive sat i rette.
2Gode ord fører gode ting med sig,
falskhed fører kun til ufred.
3De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv,
de, der taler uden at tænke, får problemer.
4De dovne har store planer, men opnår intet,
de flittige arbejder støt og ser resultater.
5De gudfrygtige hader al falskhed,
de gudløse handler skamløst.
6De oprigtige beskyttes af deres retskaffenhed,
de ondskabsfulde fældes af deres ondskab.
7Nogle giver sig ud for at være rige, men ejer dog intet,
andre lader som om de er fattige, men ejer store rigdomme.
8De rige frygter at blive kidnappet på grund af deres penge,
den bekymring har de fattige ikke.
9Den gudfrygtiges lys skinner klart,
den gudløses flamme blafrer og går ud.
10Stolthed fører kun til strid,
men at søge råd er tegn på visdom.
11Hvad der kommer let, går let,
men hårdt tjente penge holder man fast på.
12Bristede forhåbninger giver mismod,
men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod.
13Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed,
den, der tager imod råd, får sin belønning.
14De vises råd er en livgivende kilde,
de, der tager ved lære, undgår mange fælder.
15Sund fornuft vinder respekt,
falskhed fører til undergang.
16Kloge folk tænker, før de taler,
tåben glimrer med sin dumhed.
17En upålidelig budbringer giver problemer,
en troværdig besked gør godt.
18Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam,
den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære.
19At se en drøm gå i opfyldelse er en fryd for sjælen,
en tåbe kan ikke fordrage at opgive sin ondskab.
20Hvis du holder dig nær til de kloge, bliver du klog.
Hvis du holder dig til tåberne, bliver dit liv ødelagt.
21En synder overdænges med problemer,
en retsindig belønnes med succes.
22Den gudfrygtige efterlader en arv til sine børn,
synderens rigdom overtages af de retskafne.
23Selv om en fattig mands jord giver en god afgrøde,
mister han den, hvis der er lovløshed i landet.13,23 Teksten er uklar. En fattig mand var magtesløs og blev ofte udnyttet af de rige.
24Den, der sparer på riset, hader sin søn,
den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.
25Den gudfrygtige kan spise sig mæt,
den onde mangler mad.
