Akuapem Twi Contemporary Bible

Mmebusɛm 29:1-27

1Obi a ɔkɔ so yɛ tufoante wɔ animka pii akyi no

wɔbɛsɛe no mpofirim a wɔrennya ano aduru.

2Sɛ atreneefo di yiye a, nnipa no di ahurusi;

sɛ amumɔyɛfo di nnipa so a, wusi apini.

3Onipa a ɔdɔ nyansa no ma nʼagya anigye,

nanso nguamanfo yɔnko sɛe nʼahonya.

4Ɔhene nam atɛntrenee so ma ɔman no asomdwoe,

nanso nea ɔde adifudepɛ gye adanmude no bɔ ɔman no.

5Obiara a ɔdaadaa ne yɔnko no

sum ne nan afiri.

6Ɔdebɔneyɛni bɔne sum no afiri,

nanso ɔtreneeni betumi ato dwom ama nʼani agye.

7Ahiafo atɛntreneebu ho hia atreneefo,

nanso amumɔyɛfo nni saa ɔtema no.

8Fɛwdifo de basabasayɛ ba kuropɔn mu,

nanso anyansafo sianka abufuw.

9Sɛ onyansafo de ɔkwasea kɔ asennii a,

ɔkwasea no bobɔ mu kasa di fɛw, na asomdwoe mma.

10Mogyapɛfo kyi ɔnokwafo,

na wɔhwehwɛ sɛ wobekum nea ɔteɛ.

11Ɔkwasea da abufuw nyinaa adi,

nanso onyansafo hyɛ ne ho so.

12Sɛ ɔsodifo tie nkontomposɛm a,

nʼadwumayɛfo nyinaa bɛyɛ amumɔyɛfo.

13Ohiani ne ɔsohyɛfo nyinaa wɔ saa ade baako yi:

Awurade ma wɔn baanu nyinaa ani a wɔde hu ade.

14Sɛ ɔhene di ahiafo asɛm yiye a,

nʼahengua betim hɔ daa.

15Nteɛso abaa ma nyansa,

na abofra a wɔde ne pɛ ma no no, gu ne na anim ase.

16Sɛ amumɔyɛfo di yiye a, bɔne nso kɔ so,

na atreneefo behu wɔn asehwe.

17Teɛ wo ba, na ɔbɛma wo asomdwoe;

ɔbɛma wo kra ani agye.

18Sɛ anisoadehu nni hɔ a nnipa no yɛ basaa;

na nhyira nka nea odi mmara so.

19Wɔmfa anom nsɛm kɛkɛ nteɛ ɔsomfo;

ɔte ase de, nanso ɔremfa.

20Wuhu obi a ɔpɛ ntɛm kasa ana?

Ɔkwasea wɔ anidaso sen no.

21Sɛ obi kokɔ ne somfo fi ne mmofraase a,

awiei no ɔde awerɛhow na ɛbɛba.

22Onipa a ne bo afuw de mpaapaemu ba,

na nea ne bo nkyɛ fuw no yɛ bɔne pii.

23Onipa ahomaso brɛ no ase,

nanso nea ɔwɔ ahobrɛase no nya anuonyam.

24Nea ɔboa ɔkorɔmfo no haw ɔno ankasa ho.

Wɔama waka ntam nti osuro sɛ obedi adanse.

25Onipa ho suro betumi ayɛ afiri,

na nea ɔde ne ho to Awurade so no, wobegye no.

26Bebree hwehwɛ sɛ wobenya ɔhene ne no akasa,

nanso onipa nya atɛntrenee fi Awurade nkyɛn.

27Atreneefo kyi atorofo;

na amumɔyɛfo kyi wɔn a wɔn akwan teɛ.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 29:1-27

1Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt,

vil en dag opdage, at nu er det for sent.

2Folk er glade, når de har gode ledere,

men de stønner, når ondskaben hersker.

3Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far,

men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.

4En retfærdig konge styrker sit land,

men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.

5Den, der lefler for andre,

spreder et net for sine29,5 Eller: „deres fødder”. fødder.

6Den onde bliver straffet for sine synder,

men de retskafne synger af glæde.

7Den retsindige beskytter de svages rettigheder,

den onde er ligeglad.

8Hån og spot kan sætte en hel by i oprør,

men den vise beroliger gemytterne.

9Man kan ikke diskutere med en tåbe,

han vil enten blive vred eller fornærmet.

10Voldsmænd hader en ærlig mand

og prøver at gøre det af med ham.

11En tåbe giver luft for sin vrede,

den vise behersker sig.

12En leder, der accepterer løgn,

tiltrækker uærlige rådgivere.

13Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles:

Herren gav dem begge øjne at se med.

14Den konge, der forsvarer de svages ret,

får lov at regere længe.

15Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,

en uopdragen unge bringer skam over sin mor.

16Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,

men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.

17Opdrag dine børn godt,

så vil de bringe dig glæde og fred.

18Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,

velsignet er den, der følger hans vejledning.

19Ord er ikke nok over for en modvillig slave,

han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.

20En tåbe er bedre stillet

end den, der taler uden at tænke.

21Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,

vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.

22En ilter person kommer let i klammeri,

hidsighed fører til meget ondt.

23Hovmod fører et menneske til fald,

ydmyghed fører til hæder og ære.

24Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,

når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.

25Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,

men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.

26Mange søger medhold hos dem, der har magten,

men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.

27De retskafne tager afstand fra de uærlige,

og de onde foragter de gode.