Awurade Bepɔw No
1Nna a edi akyi no mu no,
Awurade asɔredan bepɔw no betim
sɛ mmepɔw no nyinaa ti;
ebegye din aboro nkoko nyinaa,
na nnipa ahorow bɛbɔ yuu akɔ hɔ.
2Aman bebree bɛba abɛka se,
“Mommra mma yɛnkɔ Awurade bepɔw no so,
nkɔ Yakob Nyankopɔn fi.
Ɔbɛkyerɛkyerɛ yɛn nʼakwan
sɛnea ɛbɛyɛ a yɛbɛnantew nʼatempɔn so.”
Mmara no befi Sion aba,
na Awurade asɛm afi Yerusalem.
3Obebu amanaman ntam atɛn
na obesiesie nnipa bebree ntam asɛm.
Wɔde wɔn afoa bɛbobɔ nsɔw
na wɔde wɔn mpeaw ayɛ asosɔw.
Ɔman bi rentwe ɔman foforo so afoa,
na wɔrenyɛ ahoboa biara mma ɔko bio.
4Obiara bɛtena ne bobe
anaa ne borɔdɔma nnua ase,
na obiara remmehunahuna wɔn,
efisɛ, Asafo Awurade akasa.
5Amanaman no nyinaa betumi anantew
wɔn anyame din mu,
na yɛn de, yɛbɛnantew Awurade,
yɛn Nyankopɔn Din mu daa daa.
Awurade Atirimpɔw
6“Saa da no,” sɛnea Awurade se ni,
“Mɛboaboa mmubuafo, atukɔfo
ɛne wɔn a mede awerɛhow aba wɔn so ano.
7Mɛma mmubuafo ayɛ me nkurɔfo wɔ asase no so,
atukɔfo no bɛyɛ ɔman kɛse.
Awurade bedi wɔn so hene wɔ Sion bepɔw so
afi da no akosi daa.
8Na wo, nguankuw no abantenten,
Ɔbabea Sion, abandennen,
wɔde wo tete tumidi no bɛsan abrɛ wo;
Ɔbabea Yerusalem nsa bɛsan aka nʼahenni.”
9Adɛn nti na afei woresu dennen,
wunni ɔhene ana?
Wo futufo ayera, na enti
ɔyaw aka wo sɛ ɔbea a ɔwɔ awoko mu?
10Bukabukaw wo mu wɔ yawdi mu, Ɔbabea Sion,
te sɛ ɔbea a awo aka no,
mprempren ɛsɛ sɛ wufi kuropɔn no mu
kɔtena sare so.
Wobɛkɔ Babilonia;
na hɔ na wobegye wo.
Ɛhɔ na Awurade begye wo
afi wʼatamfo nsam.
11Mprempren de, aman bebree aka abɔ mu atia wo.
Wɔka se, “Wongu Sion ho fi,
na yɛmfa yɛn ani nhwɛ no!”
12Nanso wonnim Awurade adwene.
Wɔnte nʼagyinatu ase.
Wonnim sɛ ɔno na ɔboaboa wɔn ano te sɛ afiafi
de kɔ awiporowbea.
13“Sɔre, na porow, Ɔbabea Sion,
mɛma wo dade mmɛn;
mɛma wo kɔbere tɔte
na wubebubu aman bebree mu nketenkete.”
Wode wɔn mfaso a wɔampɛ no ɔkwan pa so bɛbrɛ Awurade,
wode wɔn ahonyade bɛbrɛ asase nyinaa so wura.
Det kommende fredsrige
1Men det skal ske i de sidste dage,
at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt.
Alverdens folkeslag vil strømme derhen.
2„Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige.
„Lad os tage hen til Israels Guds bolig,
så vi kan lære hans vilje at kende
og følge hans vejledninger,
for den sande lære kommer fra Zion,
Herrens ord udgår fra Jerusalem.”
3Herren vil afgøre folkenes stridigheder
og være dommer for fjerne stormagter.
Da vil de smede deres sværd om til plovskær
og omdanne deres spyd til vingårdsknive.
Landene vil holde op med at bekrige hinanden,
og alt militær bliver overflødigt.
4Til den tid kan man nyde freden i sin have,
for der er ikke længere noget at frygte.
Dette er et budskab fra Herren, den Almægtige.
5Folkeslagene følger hver deres gud,
men vi vil for evigt følge Herren, vores Gud.
6„Til den tid,” siger Herren,
„vil jeg samle mit adspredte, forslåede folk
og læge dem, jeg var nødt til at straffe.
7Jeg vil begynde forfra med den rest, der er tilbage,
og samle mit adspredte folk til en stærk nation.
Da vil jeg være deres konge
og regere fra Zions bjerg for evigt.
8Kong David vogtede over Jerusalem
fra udkigstårnet på Ofelhøjens palads.
Engang skal Davids rige genoprettes,
og Jerusalem, kongens by, få sin værdighed igen.”
9Jeg hører i min ånd de høje skrig
som fra en fødende kvinde.
Jerusalem, din konge er væk,
din øverste leder er forsvundet.
10Jerusalems indbyggere har grund til at stønne,
som om de alle vred sig i veer.
I bliver ført bort fra byen
og må overnatte under åben himmel.
I bliver ført langt bort til Babylon,
men engang vil jeg bringe jer hjem igen.
Herren selv vil komme til det land
og befri jer fra jeres fjenders hånd.
11Jeg ser i min ånd mange nationer,
der samler sig imod Jerusalem.
De ønsker at få ram på den hellige by
og fuldstændigt udslette den.
12Men de kender ikke Herrens planer,
de forstår ikke hans tanker.
Det er nemlig Herren, der har samlet dem,
som man samler kornet på tærskepladsen.
13Jerusalems indbyggere, tærsk dem,
som en okse tærsker korn.
Jeg giver jer horn af jern og klove af bronze,
så I kan knuse mange nationer.
Deres rigdomme skal overgives til Herren, jeres Gud,
deres skatte tilhører Kongen over hele jorden.
14Jeg ser i min ånd Jerusalems indbyggere samle sig i klynger,
for fjenderne har belejret byen.
De vil tage kongens scepter fra ham
og slå ham i ansigtet med det.
