1Awurade de saa nsɛm yi brɛɛ Moresetni Mika1.1 Mika nkyerɛase ne “Hena na ɔte sɛ Awurade,” a ɛfa Samaria ne Yerusalem ho: Saa nkuropɔn abien yi gyina hɔ ma Israel ne Yuda. Atemmu a Mika hyɛɛ ho nkɔm no fa aman abien no ho na ɛmfa wɔn nkuropɔn no nko ho. bere a na Yotam, Ahas ne Hesekia di ade wɔ Yuda no. Anisoade a ohu faa Samaria ne Yerusalem ho.
2Monyɛ aso, mo nnipa nyinaa,
muntie, asase ne mo a mote so nyinaa.
Otumfo Awurade redi adanse atia mo,
ɔkasa fi nʼasɔredan kronkron no mu.
Atemmu A Etia Samaria Ne Yerusalem
3Monhwɛ! Awurade fi nʼatenae reba;
ɔresian na ɔnam asase sorɔnsorɔmmea so.
4Mmepɔw nan wɔ nʼase,
aku mu paapae
te sɛ ama a aka ogya,
te sɛ nsu a ɛresian waa fi koko so.
5Eyi nyinaa yɛ Yakob nnebɔne,
ne bɔne ahorow a ɛwɔ Israel fi nti.
Yakob nnebɔne ne dɛn?
Ɛnyɛ Samaria ana?
Na he ne Yuda sorɔnsorɔmmea?
Ɛnyɛ Yerusalem ana?
6“Enti mɛyɛ Samaria kurow no nnwiriwii siw,
baabi a wɔbɛyɛ bobe turo.
Mehwie nʼabo agu obon mu
ama ne fapem ho ada hɔ.
7Wobebubu nʼahoni nyinaa mu asinasin;
wɔde ogya bɛhyew nʼasɔredan mu ayɛyɛde nyinaa.
Mɛsɛe ne nsɛsode nyinaa.
Esiane sɛ nʼakyɛde a waboa ano no nyinaa,
onya fii nguamanfo akatua mu no nti
wɔde bɛma nguamanfo.”
Osu Ne Awerɛhow
8Eyinom nti mesu atwa agyaadwo;
mede adagyaw bɛnantew na merenhyɛ mpaboa.
Mɛworo so sɛ odompo
na masu sɛ patu.
9Nʼapirakuru no wu ayɛ den;
abedu Yuda.
Abedu me nkurɔfo pon ano
mpo adu Yerusalem ankasa.
10Monnka no wɔ Gat
munnsu koraa
Mo a mowɔ Bet-Leafra de,
monyantam mfutuma mu.
11Monsen nkɔ adagyaw ne aniwu mu,
mo a mote Safir.
Wɔn a wɔte Saanan ntumi mpue.
Bet-Esel wɔ awerɛhow mu;
efisɛ, wo hɔ na onya ne bammɔ.
12Wɔn a wɔte Marot de ɔyaw nunununu wɔn mu
de twɛn mmoa,
efisɛ amanehunu a efi Awurade hɔ aba
abedu Yerusalem pon ano.
13Mo a mote Lakis,
munsiesie nteaseɛnam no.
Mone bɔne farebae
ma Ɔbabea Sion,
na mudii Israel anim kɔɔ bɔne mu.
14Enti mode ntetewmu akyɛde bɛma Moreset-Gat,
Aksib kurow bɛdaadaa Israel ahemfo.
15Mede nkonimdifo bɛtoa mo;
mo a mote Maresa.
Nea ɔyɛ Israel onuonyamfo no
bɛba Adulam.
16Munyi mo tinwi mfa nni awerɛhow,
wɔ mma a mo ani gye wɔn ho no ho;
mommɔ tikwaw te sɛ opete,
efisɛ, wɔbɛfa wɔn afi mo nkyɛn
akɔ nnommum mu.
1Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.
Dom over Nordriget og Sydriget
2Hør godt efter, alle folkeslag.
Lyt til mig, alle jordens beboere.
Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,
tordner mod dem fra sin trone i Himlen.
3Han forlader sin himmelske bolig,
træder ned på bjergenes tinder.
4De smelter som voks under hans vrede,
som ved en syndflod skylles højene væk.
5For Israels folk har vendt sig fra Herren,
Judas folk har syndet mod deres Gud.
Hvem gik forrest i Israels frafald?
Var det ikke Samaria?
Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?
Var det ikke Jerusalem?
6Derfor bliver Samaria til en ruinhob,
et sted, hvor der plantes vinstokke.
Herren smider husenes sten ned i dalen,
så fundamenterne ligger blottede tilbage.
7Alle stenstøtter skal smadres,
alle afgudsbilleder brændes.
De afskyelige afguder
skal blive til affald.
Byens rigdom kom fra gaver til dens afguder,
nu bliver rigdommen givet til andre folks guder.
8Derfor vil jeg sørge og klage,
gå barfodet omkring uden kjortel.
Jeg vil hyle som en sjakal
og skrige som en struds.
9For Samaria er dødeligt såret,
og Juda vil få samme skæbne.
Ulykken banker på mit eget folks port,
snart når den frem til Jerusalem.
10Fortæl det ikke til filistrene i Gat,
vis dem ikke jeres sorg.
Kast støv på hovedet,
Bet-Leafras borgere.1,10 At kaste støv eller aske i hovedet på sig selv var et tegn på dyb sorg. Navnene på de ti byer danner ordspil. Bet-Leafra betyder „støvets hus”. Sandsynligvis er der tale om fem byer nord for Jerusalem i v. 10-12 og fem byer syd for i v. 13-15. Tallet 10 betyder herredømme eller kongerige, og det antyder, at Judas kongedømme snart er forbi.
11Shafirs folk bliver ydmyget,
i laser bliver de ført i eksil.
Za’anan bliver belejret,
så ingen kan komme ud.
Bet-Etzel er klædt i sorg,
for ulykken standsede ikke der.
12Marots indbyggere håber på det bedste,
men det er forgæves.
Herrens straf er på vej,
den nærmer sig Jerusalems port.
13Spænd hestene for vognen og flygt,
I folk fra Lakish.
Det var jer, der indførte Israels afguder,
og derved førte I Jerusalem til fald.
14Tag afsked med Moreshet-Gat,
for den bliver overtaget af nye ejere.
Akzib har intet haft af værdi,
som Judas1,14 Ordret: „Israels konger”, men der tænkes sandsynligvis på den del af Israel, som normalt kaldes Juda. konger kunne bruge.
15Maresha bliver erobret af fjenden,
Judas ledere søger tilflugt i Adullams hule.
16Judas land, græd over dine indbyggere,
klip dig skaldet som en grib,
for de bliver taget fra dig
og ført bort som fanger.
