Akuapem Twi Contemporary Bible

Kwadwom 3:1-66

1Mene ɔbarima a mahu amane

wɔ nʼabufuw abaa ano.

2Wapam me afi ne ho ama manantew

sum mu na ɛnyɛ hann mu;

3Ampa ara wama nsa so atia me

mpɛn bebree, da mu nyinaa.

4Wama me were ne me nam anyin

Na wabubu me nnompe.

5Waka me ahyɛ mu, na watua me ano

ɔde nweenwen ne ahokyere atwa me ho ahyia.

6Wama matena sum mu

sɛ wɔn a wɔawuwu dedaw no.

7Wato ɔfasu atwa me ho ahyia enti mintumi nguan;

wagu me nkɔnsɔnkɔnsɔn ama matɔ beraw.

8Mpo sɛ mefrɛ anaasɛ mebɔ mpae srɛ mmoa a

osiw me mpaebɔ ano.

9Ɔde abotan asiw me kwan;

wama mʼakwan ayɛ kɔntɔnkye.

10Te sɛ sisi a ɔda hɔ retwɛn,

te sɛ gyata a watɛw,

11ɔtwee me fii ɔkwan no mu bebaree me

na ogyaw me a minni mmoa biara.

12Okuntun ne ta mu

na ɔde ne bɛmma kyerɛɛ me so.

13Ɔde bɛmma a efi ne kotoku mu

hwirew me koma mu.

14Meyɛɛ akyiwade maa me nkurɔfo nyinaa;

wɔto akutia nnwom

de di me ho fɛw da mu nyinaa.

15Ɔde nhaban nweenwen ahyɛ me ma.

Wama me bɔnwoma anom.

16Ɔde mmosea abubu me se;

na watiatia me so wɔ mfutuma mu.

17Wɔama asomdwoe abɔ me;

na me werɛ afi yiyedi.

18Enti mise, “Mʼanuonyam asa,

nea mede mʼani too so Awurade mu no nyinaa.”

19Mekae mʼamanehunu wɔ mʼakyinkyinakyinkyin mu,

nweenwen ne bɔnwoma mu.

20Mekae yiye,

na me kra abotow wɔ me mu.

21Nanso midwen eyi ho;

saa nti mewɔ anidaso.

22Awurade dɔ kɛse nti yɛnsɛee ɛ.

Nʼayamhyehye nni huammɔ.

23Ɛyɛ foforo anɔpa biara;

wo nokwaredi yɛ kɛse.

24Meka kyerɛ me ho se,

Awurade yɛ me kyɛfa, enti mɛtwɛn no.”

25Awurade ye ma wɔn a wɔn anidaso wɔ ne mu,

onipa a ɔhwehwɛ no no;

26Eye sɛ wɔyɛ komm

de twɛn Awurade nkwagye.

27Eye ma ɔbarima sɛ ɔsoa konnua no

wɔ ne mmerantebere mu.

28Ma ɔntena ase komm,

efisɛ Awurade de ato ne so.

29Ma ɔmfa nʼanim nsie wɔ mfutuma mu,

ebia anidaso wɔ hɔ.

30Ma ɔmfa nʼafono mma nea ɔpɛɛ sɛ ɔbɔ no no

na ɔnhyɛ no aniwu.

31Na Awurade ntow onipa biara nkyene koraa.

32Ɛwɔ mu, ɔde awerɛhow ba de, nanso obenya ayamhyehye.

Ne dɔ kɛse no to rentwa da.

33Ofi amemenemfe mu de amanehunu

anaa awerɛhow brɛ nnipa mma.

34Sɛ wɔde wɔn nan dwerɛw

nneduafo a wɔwɔ asase no so a,

35sɛ wotiatia obi ahofadi so

wɔ Ɔsorosoroni no anim a,

36anaa sɛ wobu obi ntɛnkyew a,

Awurade renhu saa nneɛma yi ana?

37Hena na obetumi aka na wama aba mu

wɔ bere a ɛnyɛ Awurade na ɔhyɛe?

38Ɛnyɛ Ɔsorosoroni no anom

na mmusu ne nnepa fi ana?

39Adɛn nti na ɛsɛ sɛ ɔteasefo nwiinwii

bere a wɔatwe nʼaso wɔ ne bɔne ho?

40Momma yɛnhwehwɛ yɛn akwan mu na yɛnsɔ nhwɛ,

na yɛnsan nkɔ Awurade nkyɛn.

41Momma yɛmma yɛn koma ne yɛn nsa so,

nkyerɛ Onyankopɔn wɔ ɔsoro, na yɛnka se:

42“Yɛayɛ bɔne, na yɛatew atua

na wamfa ankyɛ.

43“Wode abufuw akata wo ho ataa yɛn;

na woakunkum a woannya ahummɔbɔ.

44Wode wo ho asie omununkum mu

nti mpaebɔ biara nnu wo nkyɛn.

45Woayɛ yɛn atantanne ne nwura

wɔ amanaman no mu.

46“Yɛn atamfo nyinaa abaa wɔn anom tɛtrɛɛ

de tia yɛn.

47Yɛabrɛ ne ahunahuna ne akukuruhwease,

mmubui ne ɔsɛe.”

48Me nusu sen sɛ asuten

efisɛ wɔasɛe me nkurɔfo.

49Me nusu bɛsen ara,

na ɛrennyae,

50kosi sɛ Awurade bɛhwɛ

afi ɔsoro, na wahu.

51Nea mihu no ma me kra werɛ how,

me kuropɔn no mu mmea nyinaa nti.

52Mʼatamfo a menyɛɛ wɔn hwee

pampam me sɛ anomaa.

53Wɔpɛɛ sɛ wotwa me nkwa so

na wosiw me abo wɔ amoa mu;

54nsu bu faa me ti so,

na ɛyɛɛ me sɛnea wɔrewie me.

55Mebɔɔ wo din, Awurade

fii amoa no ase tɔnn.

56Wotee me sufrɛ: “Nsiw wʼaso

wɔ me gye sufrɛ ho.”

57Wutwiw bɛn me bere a mefrɛɛ wo no,

na wokae se, “Nsuro.”

58Wo Awurade, wudii mʼasɛm maa me;

na wugyee me nkwa.

59Woahu bɔne a wɔayɛ me, Awurade.

Di mʼasɛm ma me!

60Woahu wɔn aweretɔ no mu den,

wɔn pɔw a wɔbɔ tia me no nyinaa.

61Awurade, woate wɔn ntwirii,

wɔn pɔw a wɔbɔ tia me no nyinaa,

62nea mʼatamfo ka no asomsɛm na wɔka no brɛoo

de tia me da mu nyinaa.

63Hwɛ wɔn! Sɛ wogyinagyina hɔ anaasɛ wɔtete hɔ,

wɔto akutia nnwom de di me ho fɛw.

64Fa nea ɛfata tua wɔn so ka, Awurade,

nea wɔn nsa ayɛ nti.

65Pirim wɔn koma,

na ma wo nnome mmra wɔn so.

66Fa abufuw taa wɔn, na sɛe wɔn

fi Awurade ɔsorosoro ase.

Bibelen på hverdagsdansk

Klagesangene 3:1-66

Straf, smerte og håbløshed

1Afstraffelsen var hård, hans vrede imod mig stor.

2„Af sted med dig!” sagde han, og førte mig ind i det dybeste mørke.

3Angrebene haglede ned over mig, jeg oplevede hans straf dagen lang.

4Bedøvet ligger jeg med knuste knogler, min hud er flået i laser.

5Bitterhed og smerte er blevet min lod, han omringede mig og angreb fra alle sider.

6Bunden er nået, dødens mørke omslutter mig, som om jeg allerede lå i graven.

7Det føles, som om jeg er låst inde og lagt i lænker, jeg er ude af stand til at slippe fri.

8Desperat råber jeg om hjælp, men han har besluttet ikke at høre mine bønner.

9Der er ingen vej ud af mit fængsel, for enhver flugtvej er spærret af forhindringer.

10En løve lå på lur efter mig, en vild bjørn overfaldt mig.

11Enden var nær, for han trak af med mig og begyndte at flå mig i småstykker.

12Eller han var som en bueskytte, der brugte mig som skydeskive.

13Forfærdet så jeg hans pile komme flyvende og bore sig ind i mit hjerte.

14Folk lo blot ad mig, de sang spotteviser dagen lang.

15Frygteligt var det at drikke et bæger så fuldt af sorg og smerte.

16Gruset fyldte min mund, da han trykkede mig ned i jorden.

17Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred hører fortiden til.

18Grænsen for min udholdenhed er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil redde mig.

Herrens trofasthed, nåde og almagt

19Hjemløs og ulykkelig ligger jeg her, jeg kan ikke holde ud at tænke på min smerte.

20Hver gang jeg tænker over det, bliver jeg dybt deprimeret.

21Håbet er dog ikke helt udslukt, for én ting holder jeg fast ved:

22Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.

23Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.

24„Herren er min Gud,” siger jeg, „derfor vil jeg sætte min lid til ham.”

25Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.

26Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind.

27I ungdommen må man lære at bære sit åg.3,27 Det omtalte åg er muligvis det at være i eksil under babyloniernes herredømme. Kun de helt unge vil opleve befrielsen 70 år senere.

28Ja, når Herren lægger sit åg på mig, må jeg acceptere det i stilhed.

29Jeg vil bøje mig for ham i ydmyghed, for der er stadig håb om redning.

30Jeg vil vende den anden kind til og tage imod alle fjendens fornærmelser.

31Lidelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt.

32Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed.

33Lad ingen tro, at han glæder sig over at straffe vores ulydighed.

34Mon Herren ikke ser, når et land mishandler sine fanger?

35Mon Herren ikke ser, når nogen dømmes uretfærdigt?

36Mon Herren ikke ser, når et menneske fratages sine rettigheder?

37Nogle tror, at de handler i egen kraft, men Herren står bag det.

38Når vi oplever velsignelse eller bliver straffet, kommer begge dele fra Herren.

39Nu kan vi lige så godt se i øjnene, at vi straffes for vore egne synder.

Omvendelse og syndserkendelse

40Oprigtig selverkendelse er nødvendig, lad os erkende vores synd og bede om nåde.

41Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen.

42Oprørskhed førte os ud i store synder, som Herren var nødt til at straffe.

43På grund af vore synder blev du vred på os, du ramte os hårdt uden skånsel.

44Påkaldte vi dig i vore bønner, var det, som om du gemte dig bag en sky.

45Provokationen fra folkeslagene var ikke til at bære, de så på os som det værste skidt.

46Ringeagt og trusler var alt, hvad vi mødte fra alle vore fjender omkring os.

47Rædsel og angst fyldte vore hjerter, for hele vores verden blev lagt i ruiner.

48Reaktionen på mit folks ødelæggelse kunne ikke blive andet end en strøm af tårer.

49Strømmen af tårer, der flyder fra mine øjne, er ikke til at standse.

50Se i nåde til os, Herre, for kun du kan redde os.

51Synet af Jerusalems befolkning er en stadig smerte i min sjæl.

52Tænk på, hvordan fjenderne overfaldt mig, selv om jeg ikke havde gjort dem noget.

53Triumferende smed de mig i et dybt hul og overdængede mig med sten.

54Til sidst troede jeg, at alt var forbi, og jeg sagde: „Det er ude med mig!”

Bøn om hjælp og straf over fjenderne

55Uden noget af mit eget tilbage råbte jeg til dig, Herre.

56Udmattet og ussel skreg jeg om hjælp, og du hørte mine tryglende bønner.

57Uden at tøve kom du mig til hjælp og trøstede mig med et: „Vær ikke bange!”

58Ved at høre min bøn, Herre, har du reddet mit liv.

59Vær min dommer, Herre, og døm mine fjender for deres ondskab imod mig.

60Vend dig mod mine fjender, alle dem, der vendte sig mod mig.

61Øgenavne brugte de imod mig, Herre, du kender deres ondskabsfulde tanker.

62De håner mig dagen lang og lægger hele tiden nye planer imod mig.

63Hør, hvor de håner mig. Fra morgen til aften er jeg skydeskive for deres spot.

64Åh, Herre, de fortjener, at du straffer dem for alt det onde, de har gjort.

65Gør dem ude af sig selv af rædsel, udøs din forbandelse over dem.

66Forfølg dem i din vrede og udslet dem. Udryd dem fra jordens overflade.