1“Frɛ wo nuabarimanom, ‘Me nkurɔfo’ na frɛ wo nuabeanom, ‘Mʼadɔfo.’ ”
Wɔtwe Israel Aso, Gye No To Mu Bio
2“Ka wo na anim, ka nʼanim,
na ɔnyɛ me yere
na menyɛ ne kunu.
Ma ɔnsesa nʼanim a ayɛ aguaman anim no
na onnyae awaresɛe a ɔde ne nufu yɛ no.
3Anyɛ saa a mɛpa ne ho ntama
na wada adagyaw te sɛ da a wɔwoo no no;
mɛma wayɛ sɛ nweatam,
mɛdan no asase a awo wosee
na mama osukɔm akum no.
4Merennɔ ne mma,
efisɛ wɔyɛ aguaman mma.
5Wɔn na anyɛ ɔnokwafo
na onyinsɛnee wɔn wɔ animguase mu.
Ɔkae se, ‘Medi mʼadɔfo akyi,
wɔn a wɔma me aduan ne nsu,
ne kuntu ne nwera, ngo ne nsa.’
6Eyi nti, mede nsɔe besiw no kwan;
mɛto ɔfasu afa ne ho, sɛnea ɛbɛyɛ a ɔrenhu kwan.
7Obetiw nʼadɔfo, nanso ɔrento wɔn;
ɔbɛhwehwɛ wɔn, nanso ɔrenhu wɔn.
Afei, ɔbɛka se,
‘Mɛsan akɔ me kunu nkyɛn, te sɛ kan no,
efisɛ, saa bere no na eye ma me sen mprempren.’
8Ɔnkae sɛ me na
memaa no aduan, nsa foforo ne ngo,
nea ɔmaa sikakɔkɔɔ ne dwetɛ buu no so
ma wɔde kɔsom Baal no.
9“Enti sɛ mʼaduan no du twabere a mɛfa mʼade,
ne me nsa foforo no nso saa ara.
Megye me kuntu ne me nwera,
a anka mepɛ sɛ ɔde kata nʼadagyaw so no.
10Enti afei mɛbɔ no adagyaw
wɔ nʼadɔfo anim;
obiara rentumi nnye no mfi me nsam.
11Metwa nʼafahyɛ nyinaa so:
nʼafirihyia afahyɛ, Ɔsram Foforo afahyɛ
Homeda afahyɛ ne nʼafahyɛ ahorow nyinaa.
12Mɛsɛe ne bobe ne borɔdɔma nnua,
nea ɔka se nʼadɔfo de tuaa no ka no;
mɛyɛ ne nyinaa nkyɛkyerɛ,
ama wuram mmoa awe.
13Mɛtwe nʼaso wɔ nna a
ɔhyew aduhuam maa Baal no ho;
ɔde nkaa ne agude hyehyɛɛ ne ho,
tu dii nʼadɔfo akyi,
me de, ne werɛ fii me,”
nea Awurade se ni.
14“Enti merekɔdaadaa no;
mede no bɛkɔ nweatam so
na makasa bɔkɔɔ akyerɛ no wɔ hɔ.
15Mɛsan de ne bobe mfuw ama no.
Mɛyɛ no Sɛkyɛ Bon,
anidaso pon.
Ɛhɔ na ɔbɛto dwom sɛnea na ɔyɛ ne mmabun bere mu no
ne bere a ofii Misraim no.
16“Saa da no,” sɛɛ na Awurade se,
“Wobɛfrɛ me ‘me kunu’;
na woremfrɛ me ‘me wura’ bio.
17Meyi Baal ahorow din no afi nʼano;
na ɔrenkankye wɔ wɔn din mu bio.
18Saa da no, mɛyɛ apam ama wɔn,
wɔne wuram mmoa ne wim nnomaa
ne mmoa a wɔwea wɔ asase so.
Tadua, mpeaw ne ɔko,
mɛbra wɔ asase no so,
sɛnea wɔn nyinaa bɛtena ase asomdwoe mu.
19Mɛware wo afebɔɔ;
mɛda trenee ne atɛntrenee,
ahummɔbɔ ne ayamhyehye adi akyerɛ wo.
20Mɛware wo nokware mu,
ama woahu Awurade.
21“Saa da no, megye wo so,”
nea Awurade se ni.
“Megye ɔsoro so,
na ɔsoro de osu begye asase so,
22na asase nso begye nnɔbae so:
bobe foforo ne ngodua,
na wɔn nso agye so se ‘Yesreel’, ‘Onyankopɔn na wadua.’
23Mede Israel bedua asase no so ama me ho;
mɛda me dɔ adi akyerɛ nea mekae se, ‘wonyɛ me dɔfo’ no.
Mɛka akyerɛ wɔn a misee wɔn sɛ ‘monyɛ me nkurɔfo’ no se
‘moyɛ me nkurɔfo,’
na wɔn nso aka se, ‘Wone me Nyankopɔn.’”
1Men engang vil israelitterne igen blive et folk så talrigt som sandet på stranden. Og på det sted, hvor der blev sagt til dem: ‚I er ikke mit folk’, skal der siges til dem: ‚I er den levende Guds børn’. 2Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizre’el-dagen2,2 Jizre’el betyder „Gud planter” og symboliserer begyndelsen på en ny tid med fremgang. bliver en stor dag! 3Da skal de kalde hinanden: ‚Guds folk’ og ‚De benådede.’ ”
Straf og genoprettelse
4Herren siger: „Åh, mine børn,2,4 Mens manden er Gud, og hustruen er folket og landet som helhed, er børnene de enkelte israelitter, og ikke alle er uægte børn, dvs. afgudsdyrkere. prøv at overtale jeres mor, for hun er ikke længere min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Bønfald hende om at vende ansigtet bort fra sine elskere og skubbe dem væk fra sit bryst. 5Hvis hun ikke holder op med sin afgudsdyrkelse, flår jeg tøjet af hende, så hun står lige så nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til en ødemark, et udtørret land, så hun dør af tørst. 6Jeg vil ikke være barmhjertig mod hendes børn, for det er uægte børn. 7Hun har været mig utro med afguderne og opført sig skændigt, for hun sagde: ‚Jeg holder mig til mine elskere, for de giver mig regn og korn, uld og hør, olie og vin.’
8Derfor laver jeg afspærringer af tjørnekrat og mure, så hun ikke kan finde vej. 9Hun vil prøve at nå frem til sine elskere, men det kan hun ikke. Hun vil lede efter dem, men kan ikke finde dem. Så vil hun sige: ‚Jeg kan lige så godt vende tilbage til min mand. Hos ham havde jeg det bedre, end jeg har det her.’
10Hun forstod ikke, at det var mig, der gav hende korn, vin og olie, ja, endog det guld og sølv, som hun brugte til sin afgudsdyrkelse. 11Men nu tilbageholder jeg mit korn og min vin og giver hende ikke længere uld og hør til at væve tøj af. 12Jeg klæder hende af for øjnene af hendes elskere, og ingen kan redde hende fra min straf. 13Jeg gør ende på alle hendes fester, både de ugentlige, månedlige og årlige højtider. 14Jeg ødelægger hendes vingårde og frugthaver, som hun mente var en gave fra hendes elskere. Jeg lader det hele vokse vildt, så de vilde dyr kommer der for at finde føde. 15Jeg straffer hende for alle de gange, hun pyntede sig med guldringe og smykker, opsøgte sine elskere, holdt fest for ba’alerne og ofrede røgelse til dem. Hun glemte, at jeg var hendes mand!
16Men jeg vil prøve at vinde hende tilbage. Jeg vil føre hende afsides og tale kærligt til hende. 17Jeg vil give hende vingårdene tilbage og forvandle hendes katastrofe til nyt håb. Da vil hun igen blive lige så hengiven overfor mig, som hun var i sin ungdomstid, da jeg førte hende ud af Egyptens land. 18Til den tid vil hun give sig selv til mig, hendes mand, og ikke til Ba’al. 19Jeg vil sørge for, at hun aldrig mere vil nævne afgudernes navne.
20Til den tid slutter jeg en pagt med de vilde dyr, fuglene og jordens kryb, så de ikke gør Israels folk noget ondt. Jeg tilintetgør alle våben i landet, så mit folk kan bo i tryghed. 21Jeg lover dig troskab for evigt, mit folk. Jeg vil altid behandle dig retfærdigt og vise dig omsorg og kærlighed. 22Jeg lover dig ubrydeligt troskab. Du skal tilhøre mig alene og lære mig at kende som din herre og Gud.
23Til den tid vil jeg befale himlen at bønhøre jorden og give den regn. 24Og jorden vil producere korn, vindruer og oliven. Da begynder Jizre’el-dagen, 25for jeg vil plante israelitterne i landet, og de skal tilhøre mig. Da vil jeg vise nåde mod Nådesløs, og sige til Ikke-Mit-Folk: ‚Du er mit folk!’ Og folket vil svare: ‚Du er vores Gud!’ ”
