Yerusalem Tua Ho Mfonitwa
1“Na afei, onipa ba, fa ntayaa bi to wʼanim na kurukyerɛw Yerusalem kuropɔn mfoni wɔ so. 2Afei tua nʼano: Di ntuano dwuma ahorow tia no, yɛ pie tia no, yɛ mpampim ne nsraban wɔ ho, na sisi mpuran twa ne ho dantaban. 3Afei, fa dade kyɛmfɛre to ɔfasu wɔ wo ne kuropɔn no ntam na dan wʼani kyerɛ no. Wobetua kuropɔn no ano na wo na wubetua nʼano. Eyi bɛyɛ nsɛnkyerɛnne ama Israelfi.
4“Afei da wo benkum so na fa Israel bɔne to wo ho so. Wobɛsoa wɔn bɔne nna dodow a wode da wo fa so no. 5Mede wɔn bɔne mfe no ayɛ nna dodow ama wo. Enti nnafua ahaasa ne aduɔkron na wode bɛsoa Israelfi bɔne.
6“Ɛno akyi no, da bio wɔ wo nifa so na soa Yudafo bɔne adaduanan a da koro biara bɛyɛ afe baako. 7Dan wʼani kyerɛ Yerusalem ntuano no na fa nsa pan hyɛ nkɔm tia no. 8Mede ntampehama bɛkyekyere wo sɛnea worentumi nnan wo ho kosi sɛ nna a wɔde tua mo ano no bɛba nʼawie.
9“Fa atoko ne awi, asɛ ne asedua, kɔkɔte ne aburow; fa ne nyinaa gu adekora kuruwa mu na fa to brodo a wubedi. Eyi na wubedi wɔ nnafua ahaasa ne aduɔkron a woda wo fa so no. 10Kari aduan gram ahannu ne aduasa (230) aduonu a wubedi no da koro biara wɔ bere ano, bere ano. 11Afei susuw nsu sukuruwa baako na nom no bere ano bere ano. 12Di aduan no sɛnea anka wubedi atoko ɔfam; to ma nnipa nhu na fa onipa agyanan yɛ ogya.” 13Awurade kae se: “Saa ara na Israelfo bedi aduan a wɔagu ho fi wɔ amanaman a mɛpam wɔn akɔ so no.”
14Na mekae se, “Ɛnte saa, Otumfo Awurade! Minguu me ho fi da. Efi me mmofraase besi saa bere yi, minnii aboa funu anaa nea nkekaboa bi akum no atetew ne mu da. Nam a ɛho agu fi nkaa mʼano da.”
15Awurade kae se, “eye, mɛma wode nantwi agyanan asi onipa de anan mu, na woato wo brodo wɔ so.”
16Afei ɔka kyerɛɛ me se, “Onipa ba, metwa aduan a wɔde ba Yerusalem so. Nnipa no de ahoyeraw bedi aduan a wɔkyekyɛ mu na wɔde abasamtu anom nsu a wɔkyekyɛ, 17efisɛ aduan ne nsu ho bɛyɛ na. Wɔn ho bedwiriw wɔn sɛ wohu wɔn ho wɔn ho, na wɔn bɔne nti wɔbɛfonfɔn.”
En dramatisering af Jerusalems belejring
1-3„Du menneske,” sagde Herren til mig, „tag en stor mursten og læg den foran dig. Tegn så et omrids af Jerusalem på stenen, byg belejringsvolde og sæt angrebsramper op. Marker fjendehærens kommandotelte rundt omkring byen og de maskiner, der kan bryde igennem muren. Sæt derefter en jernplade op som en mur mellem dig og byen og vend dit ansigt imod byen, for det er dig, der belejrer byen. Det skal tjene som advarsel til Israels folk.
4-5Læg dig så på din venstre side i 390 dage og tag Nordrigets skyld på dig. Hver dag svarer til et år af deres straf. 6Derefter skal du vende dig om og ligge på din højre side i 40 dage og bære Sydrigets skyld.4,6 Tallene er til dels symbolske og svarer måske til de 430 år, Israels folk led som slaver i Egypten, jf. 2.Mos. 12,40. De sidste 40 år er muligvis tiden fra Moses’ flugt til hans tilbagevenden. Hver dag symboliserer et år.
7Du skal ligge med ansigtet vendt mod det belejrede Jerusalem, og med blottet arm skal du profetere dom over byen. 8Jeg vil binde dig med reb, så du ikke kan vende dig om, før det angivne antal dage er gået.
9Du skal blande hvede, byg, bønner, linser, hirse og spelt i en beholder og bruge det til at bage brød af. Det skal du så spise i de 390 dage, hvor du ligger på venstre side. 10Du må kun bruge et halvt pund4,10 Ordret 20 shekel, som svarer til ca. 230 gram. af blandingen om dagen, og du skal spise brødet på bestemte tidspunkter. 11Af vand må du kun drikke to krus4,11 Ordret en sjettedel hin, som svarer til godt en halv liter. om dagen på bestemte tidspunkter. 12Hver dag skal du tage en ration af blandingen fra beholderen og lave et brød af den, sådan som man laver bygkager. Mens folk ser på, skal du bage brødet over ilden, og du skal bruge tørret menneskeafføring som brændsel. Derefter skal du spise brødet. 13Det er et symbol på, hvordan Israels folk kommer til at spise uren mad i det gudløse land, hvor jeg sender dem i eksil.”
14„Åh, min Herre og Gud,” udbrød jeg, „er det virkelig nødvendigt at bruge den form for brændsel? Aldrig i mit liv har jeg spist noget urent. Fra jeg var barn og indtil nu, har jeg aldrig spist selvdøde eller sønderrevne dyr eller kød, som det ifølge Toraen er forbudt at spise.”
15„Godt,” svarede Herren, „så kan du bruge tørrede kokasser til brændsel i stedet for menneskeafføring. 16Der vil blive stor hungersnød i Jerusalem, så både brød og vand rationeres. Med stigende bekymring vil folk spise og drikke deres små rationer af brød og vand. 17Folk vil med rædsel se på, hvordan de hver især sygner hen under den straf, som de må igennem.”
