Habakuk Mpaebɔ
1Saa mpaebɔ yi, Habakuk too no sɛ dwom:
2Awurade, mate wo ho nsɛm nyinaa,
Na wʼanwonwadwuma a woayɛ no, me ho adwiriw me.
Yɛ no foforo wɔ yɛn mmere so.
Yɛn mmere yi mu, ma wonhu.
Wʼabufuwhyew mu no, kae wo mmɔborɔhunu.
3Onyankopɔn fi Teman bae,
Ɔkronkronni a ofi Bepɔw Paran so,
Nʼanuonyam kata ɔsoro,
na nʼayeyi hyɛ asase so ma.
4Ɔhyerɛn sɛ anɔpawia
Hann no nsensanee twa yerɛw fi ne nsam,
Ɛhɔ na ne tumi ahintaw.
5Ɔyaredɔm di nʼanim kɔ;
Na nsanyare di nʼakyi pɛɛ.
6Sɛ ogyina a, asase wosow.
Sɛ ɔhwɛ a, ɔma aman wosow.
Tete mmepɔw dwiriwii,
na nkoko a efi tete no ka kataa so.
Nʼakwan ntwa mu da.
7Mihuu Kusanfo ntamadan a atetew
ne Midianfo3.7 Kusan…Midian—Wɔyɛ Araia mmusuakuw. Awerɛhow…ahoyeraw—Bere a woyii Israelfo fii Misraim nkoasom mu no, nnipa a wɔbemmɛn wɔn no bɔɔ hu. (2 Mose 15.14-16; Yos 2.9-10). atenae a agyigya.
8Awurade, wo bo fuw nsubɔnten no?
Wʼabufuw no tiaa nsuwansuwa no?
Wosɔre tiaa po,
bere a wo ne wʼapɔnkɔ
ne nkonimdi nteaseɛnam nam no.
9Wuyii wo tadua,
Woma wɔde agyan bebree brɛɛ wo.
Wode nsubɔnten paapae asase mu.
10Mmepɔw huu wo, na wɔwosowee
Osuhweam bɛsen kɔe.
Bun no woroo so,
na ehuru baa soro.
11Owia ne ɔsram gyinagyinaa sorosoro hɔ,
bere a wohuu wʼagyan a ɛnenam wim no hann,
ne wo peaw a ɛpa yerɛw yerɛw no.
12Wʼabufuwhyew mu no, wonantew twaa asase so
na wode abufuw tiatiaa aman no so.
13Wobaa se worebegye wo nkurɔfo,
na woagye nea wɔasra no no nkwa.
Wopɛtɛw atirimɔdenfoman no kannifo,
wopaa ne ho ntama fi ne ti so kosii ne nan ase.
14Wode nʼankasa peaw hwirew ne ti mu,
bere a nʼakofo bɔɔ yerɛdɛ sɛ wɔrebɛhwete yɛn mu.
Wɔpɛɛ sɛ wɔbɛtɔre
mmɔborɔfo a wɔakɔ agua no ase koraa.
15Wode wʼapɔnkɔ tiatiaa po no mu,
ma asu kɛse no hurui.
16Metee no, me koma tui,
nnyigyei no maa mʼano poo biribiri;
ɔporɔw hyɛn me nnompe mu,
na me nan wosowee.
Nanso mɛtɔ me bo ase atwɛn akosi sɛ
amanehunu da bɛba ɔman a wɔtow hyɛɛ yɛn so no so.
17Ɛwɔ mu, borɔdɔma nnua no nguu nhwiren,
na aba nso nni bobe no so;
ɛwɔ mu, ngodua no adi huammɔ
na mfuw no mmɔ aduan.
Ɛwɔ mu, nguan biara nni buw no mu,
na anantwi nso nni ban no mu.
18Nanso mʼani begye Awurade mu;
me ho bɛsɛpɛw me wɔ Onyankopɔn a
ɔyɛ mʼagyenkwa no mu.
19Otumfo Awurade yɛ mʼahoɔden.
Ɔma me nan yɛ sɛ ɔforote de,
ɔma me nantew sorɔnsorɔmmea.
Wɔmfa mpae yi mma nnwonto kwankyerɛfo no. Na wɔnto no wɔ mʼasanku no so.
Habakkuks sang
1Denne bøn sang profeten Habakkuk for Herren:
2Herre, jeg har hørt om dit ry.
Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte.
Gør det igen, Herre.
Vis os snart dine underfulde gerninger.
Men vær barmhjertig midt i din vrede.
3Den hellige Gud drog op fra Parans bjerg,
han førte sit folk gennem Teman i Edom.3,3 Jf. 5.Mos. 2 og 33.
Hans herlighed dækkede himlen,
og hans storhed fyldte jorden.
4Han kom med sit skarpe lys,
og de lyn, han kastede, viste hans kraft.
5Han sendte plager mod sine fjender,
og lod pesten hærge dem.
6Når han standsede op, rystede jorden af skræk,
et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve.
De ældgamle bjerge slog revner,
de evige høje sank sammen.
Hans kraft er for evigt den samme.
7Midjans telte faldt sammen,
Kushans teltduge blev revet i stykker.
8Var det floden, du var ude efter, Herre,
da du standsede dens løb?
Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad,
og reddede os med dine heste og stridsvogne?
9Du blottede din bue,
skød dine lyn mod det fastsatte mål,
lod tordenskyller lave kløfter i jorden.
10Bjergene så dig og vred sig i panik,
et skybrud passerede forbi.
Havdybet3,10 Kan være en symbolsk henvisning til en hær af fjender eller til den egyptiske hær, der druknede i Det Røde Hav. råbte i rædsel
og rakte fortvivlet hænderne i vejret.
11Solen og månen stod stille i deres baner,
overvældet af dine lynglimt
og lyset fra dine glinsende spyd.
12I vrede trampede du på jorden,
du trådte på alle dine fjender.
13Du drog ud for at frelse dit folk,
for at redde din udvalgte tjener.
Du knuste ondskabens herre
og tilintetgjorde hele hans hær.
14Fjendernes hær stormede frem
og frydede sig over det lette bytte.
Men du sendte dine pile imod dem
og gennemborede deres hoveder.
15Du brugte vandmasserne som dine stridsvogne
og tilintetgjorde fjenden i et frådende hav.
16Da jeg hørte om det, bankede mit hjerte vildt,
mine læber skælvede,
mine ben gav efter under mig,
mine skridt vaklede.
Jeg ser frem til den dag,
da du vil straffe dem, der angriber os.
17Selv om figentræet ikke blomstrer,
vinstokken står uden frugt,
olivenhøsten slår fejl,
markerne ligger øde hen,
fårene er forsvundet fra folden,
og stalden er tom,
18så vil jeg alligevel glæde mig i Herren
og fryde mig over min Gud og Frelser,
19for den Almægtige gør mig stærk.
Han gør mine skridt sikre som gazellens
og giver mig fodfæste på bjergene.
(Til korlederen: Denne sang skal akkompagneres af strengeinstrumenter).
