Akuapem Twi Contemporary Bible

Habakuk 1:1-17

1Eyi ne asɛm a odiyifo Habakuk nya fii Awurade nkyɛn wɔ anisoadehu mu.

Habakuk Anwiinwii

2Awurade, enkosi da bɛn na memfrɛ nsrɛ mmoa,

nanso wuntie me?

Meteɛ mu frɛ, “Akakabensɛm!”

nanso womma mmegye me.

3Adɛn na woma mehwɛ ntɛnkyew?

Adɛn nti na wotena bɔne ho?

Ɔsɛe ne akakabensɛm da mʼanim,

basabasayɛ ne abɛbrɛsɛ atwa me ho ahyia.

4Enti mmara nyɛ adwuma

na atɛntrenee nni baabiara,

atirimɔdenfo aka atreneefo ahyɛ,

enti wɔkyea atemmu.

Awurade Mmuae

5“Hwɛ aman no,

na wo ho bedwiriw wo!

Merebɛyɛ biribi wɔ wo bere so,

na sɛ wɔka kyerɛ wo a,

worennye nni.

6Merema Babiloniafo asɔre,

ɔman a wɔyɛ atirimɔdenfo ne ntɔkwapɛfo;

wobu fa asase nyinaa so,

na wɔfa tenabea a ɛnyɛ wɔn de.

7Wɔn ho yɛ hu na nnipa suro wɔn;

wɔyɛ wɔn koko so ade,

de pɛ anuonyam ma wɔn ho.

8Wɔn apɔnkɔ ho yɛ hare sen asebɔ,

na wɔn ho yɛ hu sen pataku a ɔnam anadwo,

wɔn apɔnkɔsotefo kɔ wɔn anim mmarima so,

wofi akyirikyiri nsase so,

na wɔbɔ hoo sɛ akorɔma a ɔrekɔkyere aboa.

9Wɔn nyinaa ba sɛ wɔrebɛyɛ basabasayɛ.

Wɔn dɔm pem kɔ wɔn anim te sɛ nweatam so mframa,

na wɔtase nneduafo sɛ nwea.

10Wodi ahene ho fɛw,

wɔka aman sodifo anim,

na wɔtwee nkuropɔn a ɛwɔ bammɔ dennen.

Wosisi dɔte mpie nam so kyekyere atamfo.

11Wɔbɔ hoo te sɛ mframa kɔ wɔn anim.

Afɔdifo a wɔn ahoɔden yɛ wɔn nyame.”

Habakuk Nwiinwii Bio

12Awurade, wunni hɔ fi tete ana?

Me Nyankopɔn, me Kronkronni, wo a wote ase daa.

Wo, Awurade, woapaw wɔn sɛ wommu atɛn;

wo, me Botantim, woahyɛ wɔn sɛ wɔntwe aso.

13Wʼaniwa yɛ kronkron a wuntumi nhwɛ nnebɔne;

wunnyigye nnebɔne so.

Na adɛn nti na wugyigye nnipa akɔntɔnkye so,

na dɛn nti na wayɛ komm wɔ bere a

atirimɔdenfo rememene atreneefo?

14Woama nnipa ayɛ sɛ nsumnam a ɛwɔ po mu,

te sɛ abɔde a ɛwɔ po mu a wonni sodifo.

15Ɔtamfo tirimɔdenfo no de darewa yi wɔn,

ogu nʼasau de buma wɔn,

na afei ɔsɛpɛw ne ho ma nʼani gye.

16Ne saa nti ɔbɔ afɔre ma nʼasau

na wahyew aduhuam ama no,

efisɛ asau yi so na ɔnam nya yiyedi,

na odi nʼakɔnnɔ aduan.

17Enti ɔnkɔ so nni nʼasau mu nam,

na ɔmfa atirimɔden nsɛe aman ana?

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 1:1-17

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,

før du hører mig?

Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,

før du griber ind?

3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?

Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?

Ødelæggelse og vold er daglig kost.

Alle steder er der konflikter og skænderier.

4Loven er sat ud af kraft,

der er ingen retfærdighed mere.

Når gudløsheden tager overhånd,

bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

5Herren svarede mig:

„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.

I vil blive forbavsede og stumme af undren.

For jeg gør noget i jeres samtid,

som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,

et hidsigt og hensynsløst folk.

De strejfer omkring over hele jorden

og erobrer fremmede byer og lande.

7De er grusomme og frygtindgydende

og gør lige, hvad der passer dem.

8Deres heste er hurtigere end leoparder,

de kommer farende som ulve i tusmørket.

Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,

de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9Alle er de opsat på vold

med beslutsomhed malet i ansigtet.

De tager fanger i massevis,

talløse som havets sand.

10De håner konger

og spotter fyrster.

De ler ad deres fæstningsværker

og løber dem over ende med lethed.

11De farer frem som et stormvejr

og fortsætter videre på deres vej.

Men de gør deres egen styrke til deres gud,

og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.

Du kan da ikke udrydde dit eget folk?

Du vil bruge vores fjender til at straffe os,

men du er stadig vores redning.

13Du er jo en hellig Gud,

som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.

Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker

tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14Vi bliver som havets fisk,

som krybdyr uden en anfører.

15Fjenden vil fiske os op med kroge

eller fange os i deres vod.

Når de har fået en stor fangst,

vil de juble over deres bedrift.

16De tilbeder deres vod

og ofrer røgelse til deres net,

for det er deres net, som har gjort dem rige

og givet dem velstand i overflod.

17Herre, hvor længe får de lov at fiske?

Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?