Ɔfasu Ho Nkyerɛw
1Mfe bebree akyi no, Ɔhene Belsasar too pon kɛse maa ne mpanyimfo apem, na ɔne wɔn nom nsa. 2Bere a nsa no ama Belsasar ani agye no, ɔhyɛe sɛ, wɔmfa sikakɔkɔɔ ne dwetɛ nkuruwa a nʼagya Nebukadnessar tase fii Yerusalem asɔredan mu no mmra, sɛnea ɔne ne mpanyimfo, ne yerenom ne ne mpenanom bɛnom mu nsa. 3Enti ɔde saa sikakɔkɔɔ nkuruwa a wɔtase fii Onyankopɔn asɔredan a ɛwɔ Yerusalem mu no bae, na ɔhene no ne ne mpanyimfo, ne yerenom ne ne mpenanom nom mu nsa. 4Wɔrenom nsa no, wɔkamfoo wɔn ahoni a wɔde sikakɔkɔɔ, dwetɛ, kɔbere, dade, dua ne abo ayɛ no.
5Amono mu hɔ no ara, wohui sɛ, onipa nsateaa rekyerɛw ɔhene ahemfi fasu no a ɛbɛn kaneadua no ho. Ɔhene no hwɛɛ nsa a ɛrekyerɛw no, 6na ehu maa nʼanim danee. Sɛnea ɔbɔɔ hu no maa ne kotodwe keka bobɔɔ mu, na ne nan mu yɛɛ mmrɛw.
7Ɔhene no teɛɛ mu frɛɛ se wɔmfa pɛadeahufo, Kaldeafo ne ntafowayifo mmra nʼanim. Ɔka kyerɛɛ saa Babilonia anyansafo yi se, “Obiara a obetumi akenkan nkyerɛw yi, akyerɛ me ase no, wobefura no ɔtamkɔkɔɔ a ɛyɛ adehye abasobɔde, na wɔde sikakɔkɔɔ ntweaban agu ne kɔn mu. Ɔno na ɔbɛyɛ ɔman sodifo a ɔto so abiɛsa wɔ ahemman yi mu.”
8Nanso ɔhene no anyansafo no bae no, wɔn mu biara antumi ankenkan nkyerɛw no, ankyerɛ ase amma ɔhene no. 9Enti ɛmaa ɔhene no ho yeraw no yiye, na nʼanim sesae. Nʼabirɛmpɔn nso ho yeraw wɔn.
10Na bere a Ɔhemmea no tee ɔhene ne ne mpanyimfo nteɛteɛmu no, ɔyɛɛ ntɛm kɔɔ apontodan mu hɔ. Ɔka kyerɛɛ Belsasar se, “Nana nkwa so! Nana, nsuro na mma wʼanim nsesa! 11Ɔbarima bi wɔ wʼahenni mu ha a ɔwɔ anyame kronkron honhom wɔ ne mu. Wʼagya Nebukadnessar adedi mu no, wohuu sɛ, saa ɔbarima yi wɔ ntease nhumu ne nyansa te sɛ anyame no. Wʼagya Nebukadnessar sii no panyin wɔ nkonyaayifo, pɛadeahufo, Kaldeafo ne ntafowayifo so wɔ Babilonia. 12Saa ɔbarima Daniel yi a ɔhene too no din Beltesasar yi adwene mu dɔ, na Onyankopɔn ho nimdeɛ ne ntease ahyɛ no ma. Otumi kyerɛ dae ne kasanyansa ase, na nsɛm a ɛkyere adwene no, ɔsan mu. Momfrɛ Daniel na ɔbɛkyerɛ mo nkyerɛw no ase.”
13Enti wɔkɔfaa Daniel baa ɔhene anim. Ɔhene no bisaa no se, “Wone Daniel no a mʼagya Nebukadnessar faa wo nnommum de wo fii Yuda bae no? 14Mate wo nka sɛ, wowɔ anyame honhom wɔ wo mu, na ntease, nhumu ne nyansa ahyɛ wo ma. 15Wɔde anyansafo ne pɛadeahufo baa mʼanim sɛ wɔbɛkenkan nkyerɛw a egu ɔfasu yi ho yi na wɔnkyerɛ me ase, nanso wɔantumi. 16Na mate wo nka sɛ wutumi kyerɛ nsɛm ase; na wosan nsɛm a ɛkyere adwene mu. Na sɛ wutumi kenkan nkyerɛw a ɛwɔ ɔfasu yi ho na wokyerɛ me ase a, wobefura wo ɔtamkɔkɔɔ a ɛyɛ adehye abasobɔde, na wɔde sikakɔkɔɔ ntweaban begu wo kɔn mu. Na wobɛyɛ ɔman sodifo a ɔto so abiɛsa wɔ ahemman yi mu.”
17Daniel buaa ɔhene no se, “Nana, mesrɛ, ma wʼakyɛde no ntena hɔ na fa wʼabasobɔde no ma obi foforo. Nanso, Nana, mɛkenkan nkyerɛw no, na makyerɛ wo ase.
18“Nana, Ɔsorosoro Nyankopɔn maa wʼagya Nebukadnessar kɛseyɛ, anuonyam ne nidi. 19Ɔyɛɛ no kɛse ara kosii sɛ, nnipa ahorow nyinaa, aman nyinaa ne kasa biara du nʼanim a, wɔn ho popo biribiribiri. Okunkum wɔn a ɔpɛ sɛ okunkum wɔn, na ogyaa wɔn a ɔpɛ sɛ ogyaa wɔn. Ɔhyɛɛ wɔn a ɔpɛ sɛ ɔhyɛ wɔn anuonyam no anuonyam, na wɔn a ɔpɛ sɛ ɔbrɛ wɔn ase no, ɔbrɛɛ wɔn ase. 20Nanso ahomaso maa ne koma ne nʼadwene yɛɛ den no, woyii no fii nʼahengua so, sii no fam, gyee nʼanuonyam no. 21Wɔpam no fii nnipa mu. Wɔmaa no aboa adwene, na ɔne wuram mmoa tenae. Ɔwee sare te sɛ nantwi, na ɔsoro bosu fɔw no fɔkyee kosii sɛ, afei ohui sɛ, sɛɛ Ɔsorosoro Nyankopɔn na odi wiase ahemman nyinaa so, na ɔno ara nso na oyi obi a ɔpɛ ma odi so.
22“Nanso wo, ne ba Belsasar, wunim eyinom nyinaa, nanso woammrɛ wo ho ase. 23Woama wo ho so atia Ɔsoro Awurade mmom. Woafa saa nkuruwa yi a esisi wʼanim a wɔfa fii nʼasɔredan mu no. Wo ne wʼatitiriw ne wo yerenom ne wo mpenanom anom mu nsa, bere a morekamfo dwetɛ, sikakɔkɔɔ, kɔbere, dade, dua ne ɔbo anyame a wonhu ade, na wɔnnte asɛm, na wonnim hwee koraa no. Na moamfa nidi amma Onyankopɔn a okura mo nkwa na odi mo nkrabea so no. 24Ne saa nti, Onyankopɔn asoma nsa yi sɛ, ɛmmɛkyerɛw nkra yi.
25“Nkra a, ɛkyerɛwee ni:
Mene, Mene, Tekel, Parsin.
26“Saa nsɛm yi nkyerɛase ni:
“ ‘Mene’ nkyerɛase ne wɔakan. Onyankopɔn akan wʼahenni nna a aka na watwa so de aba nʼawiei.
27“ ‘Tekel’ nkyerɛase ne: wɔakari. Wɔakari wo wɔ nsania so, nanso woantumi sɔhwɛ no.
28“ ‘Parsin’ nkyerɛase ne: wɔakyekyɛ mu. Wɔakyekyɛ wʼahenni mu ama Mediafo ne Persiafo.”
29Afei Belsasar ma wofuraa Daniel ɔtamkɔkɔɔ a ɛyɛ adehye abasobɔde, de sikakɔkɔɔ ntweaban guu ne kɔn mu. Wɔsoaa no sɛ, ɔman sodifo a ɔto so abiɛsa wɔ ahemman no mu.
30Saa anadwo no ara, wokum Babiloniahene Belsasar. 31Na Dario a ofi Mede faa ahenni no, na wadi mfirihyia aduosia abien.
Skriften på væggen
1Kong Belshazzar af Babylonien holdt engang en stor fest for 1000 af sine højtstående embedsmænd, og de tog rigeligt for sig af de våde varer. 2Påvirket af vinen gav Belshazzar ordre til, at man skulle hente de guld- og sølvbægre, som hans berømte forgænger, Nebukadnezar, havde taget som krigsbytte fra templet i Jerusalem, så han selv, hans embedsmænd, hans koner og medhustruer kunne drikke af dem. 3-4Guld- og sølvbægrene, der stammede fra templet i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans embedsmænd, hans koner og medhustruer drak af dem, alt imens de skålede for deres afguder af guld og sølv, bronze og jern, træ og sten.
5Men pludselig kom en menneskehånd til syne, og den skrev noget på paladsets væg lige over for lysestagen. Da kongen så hånden, der skrev, 6blev han bleg som et lagen. Han var så skrækslagen, at hans knæ rystede, og hans ben dårligt kunne bære ham. 7„Få fat i alle mine astrologer, præster, spåmænd og vismænd!” råbte han. Og da de ankom til paladset, sagde han til dem: „Den, der kan læse skriften på væggen og forklare, hvad det betyder, skal blive klædt i kongelige purpurklæder, få en guldkæde om halsen og blive udnævnt til rigets tredjemægtigste mand.”
8Alle kongens vismænd strømmede nu ind i salen, men ingen af dem kunne læse skriften eller forklare betydningen. 9Det gjorde kong Belshazzar endnu mere bange. Også embedsmændene var lamslåede.
10Ved al den råben og ståhej kom enkedronningen ind i festsalen. „Deres Majestæt længe leve!” sagde hun. „Du behøver ikke at se så bleg og forskræmt ud! 11Der er en mand her i dit rige, som har de hellige guders ånd i sig. Han er så fyldt med viden, visdom og indsigt, at man skulle tro, han var en gud. Derfor gjorde kong Nebukadnezar ham til overhoved for alle astrologerne, præsterne, spåmændene og vismændene i Babylonien. 12Hans navn er Daniel, eller Belteshazzar, som Nebukadnezar plejede at kalde ham. Få fat i ham, for han er fyldt med overnaturlig kundskab og indsigt. Han kan tyde drømme, løse gåder og opklare indviklede mysterier. Han skal nok fortælle dig, hvad skriften betyder.”
13Daniel blev straks hentet og ført frem for kongen. „Er du den Daniel, som kong Nebukadnezar førte hertil som fange fra Juda?” spurgte Belshazzar. 14„Det siges, at gudernes ånd bor i dig, og at du har enestående viden, indsigt og visdom. 15Alle mine vismænd og astrologer har været her og forsøgt at læse skriften på væggen dér, så de kunne fortælle mig, hvad der står, men de var ikke i stand til det. 16Men jeg hører, at du kan tyde drømme og løse indviklede mysterier. Hvis du kan læse skriften og fortælle mig betydningen af ordene, vil jeg klæde dig i kongelige purpurklæder og hænge en guldkæde om din hals, og du skal blive rigets tredjemægtigste mand.”
17„Jeg skal gerne læse skriften for Deres Majestæt og forklare, hvad den betyder,” svarede Daniel. „Men behold blot Deres gaver eller giv dem til en anden. 18Lyt til mine ord, Deres Majestæt! Den almægtige Gud gav i sin tid Deres forgænger Nebukadnezar magt og herredømme, ære og herlighed. 19Alverdens folkeslag levede i frygt for ham, for han henrettede eller benådede folk efter forgodtbefindende. Han forfremmede nogle og fratog andre deres stilling, akkurat som han havde lyst til. 20Men da han blev hovmodig, stolt og indbildsk, stødte Gud ham fra tronen og fratog ham al ære og værdighed. 21Han blev udstødt af menneskenes samfund og levede som et dyr hos vildæslerne. Han spiste græs som kvæget og levede under åben himmel, indtil han langt om længe erkendte, at den almægtige Gud er herre over alle jordiske konger, og at Gud udvælger, hvem han vil, til at herske og regere.
22Deres Majestæt, De ved, hvad der skete med Nebukadnezar, men alligevel har De ikke ydmyget Dem for Himlens Gud! 23Tværtimod har De vist foragt for ham! De beordrede, at man skulle hente sølv- og guldbægrene fra hans tempel, og sammen med Deres embedsmænd, koner og medhustruer drak De af dem og skålede for Deres afguder af guld og sølv, bronze og jern, træ og sten, afguder, som hverken kan høre eller se eller fatte noget som helst. Men den Gud, som har magten over Deres liv og fremtid, viste De ingen ære! 24Derfor sendte han hånden, der skrev ordene på væggen. 25Der står: MENÉ, MENÉ, TEKÉL og PARSÍN5,25 Ordene er i sig selv ikke så vanskelige at forstå. MENÉ betyder „talt” og gentages to gange for at vise, at sagen allerede er afgjort. TEKÉL minder om både „vejet” og „fundet for let”, mens PARSÍN hentyder både til „deling” og „Persien”. Det største problem var at tyde gåden.
26MENÉ (talt) betyder: Gud har talt Deres riges dage og gjort ende på dem.
27TEKÉL (vejet) betyder: De er blevet vejet på Guds vægt og fundet for let.
28PARSÍN (delt) betyder: Deres rige skal deles mellem Medien og Persien.”
29På Belshazzars befaling blev Daniel derefter klædt i kongelige purpurklæder, en guldkæde blev hængt om hans hals, og han blev udnævnt til rigets tredjemægtigste mand. 30Allerede samme nat blev kong Belshazzar dræbt.
