Yakob Kɔ Misraim
1Enti Israel de nʼahode nyinaa sii mu koduu Beer-Seba. Ɔbɔɔ Onyankopɔn a na nʼagya Isak som no no afɔre wɔ hɔ.
2Anadwo anisoadehu mu no, Onyankopɔn frɛɛ Yakob se, “Yakob! Yakob!”
Yakob gyee so se, “Me ni.”
3Onyankopɔn ka kyerɛɛ no se, “Mene Onyankopɔn. Onyankopɔn a wʼagya som no. Nsuro sɛ wobɛkɔ Misraim, efisɛ mɛma wʼase adɔ ayɛ ɔman kɛse wɔ hɔ. 4Mʼankasa ne wo bɛkɔ Misraim, na masan de wo aba ha. Edu bere a worebewu a, wubewu wɔ Yosef nsam.”
5Na Yakob sii mu fii Beer-Seba. Israelmma no de wɔn agya Yakob, wɔn yerenom ne wɔn mma tenatenaa nteaseɛnam a Farao soma ma wɔde bɛfaa wɔn no mu. 6Wɔfaa wɔn mmoa ne wɔn agyapade a wɔanya wɔ Kanaan asase so no nyinaa kaa wɔn ho kɔɔ Misraim. Yakob ne nʼasefo nyinaa sii mu kɔɔ Misraim. 7Israel de ne mmabarima, ne nenanom, ne mmabea ne wɔn mma a wɔn nyinaa yɛ nʼasefo kaa ne ho kɔɔ Misraim.
8Din a edidi so yi yɛ Israelfo, Yakob asefo a ɔde wɔn kɔɔ Misraim.
Ruben yɛ Yakob abakan.
9Ruben nso mmabarima din na edidi so yi:
Hanok, Palu, Hesron ne Karmi.
10Simeon nso mmabarima yɛ:
Yemuel, Yamin, Ohad, Yakin, Sohar ne Saulo a ne na yɛ Kanaanni.
11Lewi mmabarima din na edidi so yi:
Gerson, Kohat ne Merari.
12Yuda nso mmabarima yɛ:
Er, Onan, Sela, Peres ne Serah. Nanso Er ne Onan de, wowuwuu wɔ Kanaan asase so ansa na Israel reba Misraim asase so.
Peres mmabarima yɛ:
Hesron ne Hamul.
13Isakar mmabarima nso yɛ:
Tola, Puwa, Hiob ne Simron.
14Sebulon mmabarima nso yɛ:
Sered, Elon ne Yakleel.
15Wɔn a wɔabobɔ wɔn din yi yɛ Lea mma a ɔne Yakob woo wɔ Paddan-Aram a ne babea Dina nso ka ho. Saa mmabarima ne ne babea yi nyinaa dodow si nnipa aduasa abiɛsa.
16Gad nso mma din na edidi so yi:
Sifion, Hagi, Suni, Esbon, Eri, Arodi ne Areli.
17Aser nso mma din na edidi so yi:
Yimna, Isua, Isui ne Beria ne wɔn nuabea Sera.
Beria nso mma yɛ:
Heber ne Malkiel.
18Eyinom nso ne Silpa, afenaa a Laban de no maa ne babea Lea a ɔno nso de no maa ne kunu Yakob waree no mma. Wɔn nyinaa dodow ano si nnipa dunsia.
19Yakob yere Rahel mma yɛ:
Yosef ne Benyamin.
20Yosef ne ne yere Asnat, a ɔyɛ Potifera a ɔyɛ On bosomfo babea woo Manase ne Efraim wɔ Misraim.
21Benyamin nso mmabarima din na edidi so yi:
Bela, Beker, Asbel, Gera, Naaman, Ehi, Ros, Mupim, Hupim ne Ard.
22Saa nnipa a wɔabobɔ wɔn din yi yɛ Rahel mmabarima a ɔne Yakob woe. Wɔn nyinaa dodow yɛ nnipa dunan.
23Dan babarima yɛ
Husim.
24Naftali nso mmabarima din na edidi so yi:
Yahseel, Guni, Yeser ne Silem.
25Bilha a ɔyɛ Laban afenaa a ɔde no maa ne babea Rahel mmabarima a ɔne Yakob woo no na wɔabobɔ wɔn din yi. Na wɔn dodow yɛ nnipa baason.
26Nnipa a Yakob de wɔn kɔɔ Misraim nyinaa, a wɔyɛ nʼasefo ankasa, a ne mmabarima yerenom nka ho dodow yɛ aduosia asia. 27Sɛ wɔde Yosef mmabarima baanu a ɔwoo wɔn wɔ Misraim no ka ho a, na Yakob asefo a ɔde wɔn kɔɔ Misraim no nyinaa dodow yɛ nnipa aduɔson.
Farao Bɔ Yakob Atenase Wɔ Gosen
28Israel somaa Yuda ma odii kan kɔɔ Yosef hɔ kobisaa no Gosen kwan. Akyiri no, wokoduu Gosen. 29Yosef siesiee ne nteaseɛnam ma wɔkɔɔ Gosen kohyiaa nʼagya Israel. Yosef duu nʼagya Yakob anim pɛ na ɔbam no, sui ara kwansin.
30Israel ka kyerɛɛ Yosef se, “Ohu a mahu wo sɛ wote ase yi nti, sɛ owu bɛfa me nnɛ koraa a, mepɛ.”
31Yosef ka kyerɛɛ ne nuanom no ne nʼagya fifo no se, “Mɛkɔ akɔka akyerɛ Farao se, ‘Me nuabarimanom ne mʼagya fifo a na anka wɔte Kanaan asase so nyinaa aba ha abɛka me ho. 32Mmarima no yɛ nguanhwɛfo. Wɔhwɛ mmoa so. Na wɔde wɔn nguan ne wɔn anantwi ne biribiara a wɔwɔ aba.’ 33Sɛ Farao frɛ mo, na obisa mo se, ‘Adwuma bɛn na moyɛ a,’ 34momma no mmuae se, ‘Wo nkoa ayɛn mmoa fi wɔn mmofraase, te sɛ nea yɛn agyanom yɛe no ara pɛpɛɛpɛ.’ Sɛ moka saa kyerɛ no a, ɔbɛma mode Gosen ayɛ mo atenae, efisɛ Misraimfo kyi nguanhwɛfo kɔkɔɔkɔ.”
Jakob og hans familie flytter til Egypten
1Så tog Jakob af sted med hele sin teltlejr og kom til Be’ersheba. Dér bragte han et offer til sin fars Gud. 2Om natten talte Gud til ham i et syn.
„Jakob! Jakob!” kaldte han.
„Ja, jeg lytter,” svarede Jakob.
3„Det er Gud, der taler til dig,” sagde stemmen, „din fars Gud! Vær ikke bange for at tage til Egypten. Jeg vil sørge for, at din slægt bliver et stort folk, mens I bor der. 4Jeg vil selv gå med dig til Egypten, og jeg vil bringe dine efterkommere tilbage igen. Selv vil du dø i Egypten, men Josef vil være hos dig, når du dør.”
5Næste morgen hjalp Jakobs sønner så deres far, deres koner og deres børn op i de vogne, som Farao havde stillet til rådighed, og de forlod Be’ersheba. 6-7De tog alting med sig—deres dyr og alt, hvad de havde samlet sig i Kana’an. Kort tid efter ankom de til Egypten, Jakob og alle hans efterkommere: hans sønner og døtre og børnebørn, hele hans store familie.
8Det følgende er en liste over Jakobs sønner og sønnesønner, der tog med ham til Egypten:
Ruben, hans ældste søn, 9og dennes sønner Enok, Pallu, Hetzron og Karmi; 10Simeon og hans sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Sohar og Saul, hvis mor var kana’anæer; 11Levi og hans sønner Gershon, Kehat og Merari; 12Juda og hans sønner Shela, Peretz og Zerach; (Er og Onan var jo allerede døde. Peretz’ sønner hed Hetzron og Hamul.) 13Issakar og hans sønner Tola, Pua, Jashub46,13 De sidste to navne er her taget fra den samaritanske pentateuch (de 5 Mosebøger) og syriak oversættelsen, jævnfør 4.Mos. 26,23-24 og 1.Krøn. 7,1. og Shimron; 14Zebulon og hans sønner Sered, Elon og Jahle’el. 15Det var Jakobs og Leas seks sønner, som alle blev født i Paddan-Aram. Jakobs og Leas sønner og sønnesønner var således i alt 33. Der var også datteren Dina.
16Gads sønner hed Zefon,46,16 Den masoretiske tekst har Zifjon, mens den samaritanske pentateuch og den græske oversættelse, Septuaginta, har Zefon, jf. 4.Mos. 26,15. Haggi, Shuni, Etzbon, Eri, Arodi og Areli; 17Ashers sønner hed Jimna, Jishva, Jishvi, Beria, og deres søster hed Sera. Berias sønner hed Heber og Malkiel. 18Disse 16 personer var efterkommere af Jakob og Zilpa, tjenestepigen, som Lea fik af sin far, Laban.
19Jakobs og Rakels sønner hed Josef og Benjamin. 20Josef fik i Egypten sønnerne Manasse og Efraim med Asenat, en datter af præsten Potifera fra Heliopolis. 21Benjamins sønner hed Bela, Beker, Ashbel, Gera, Na’aman, Ehi, Rosh, Muppim, Huppim og Ard. 22Disse 14 var Jakobs og Rakels sønner og sønnesønner.
23Dan havde sønnen Hushim. 24Naftalis sønner hed Jahtze’el, Guni, Jetzer og Shillem. 25Disse 7 var sønner og sønnesønner af Jakob og Bilha, tjenestepigen, som Rakel fik af sin far, Laban.
26Antallet af Jakobs efterkommere, som kom med til Egypten, var altså 66. Svigerdøtrene blev ikke regnet med.46,26 Ifølge den daværende kultur talte man normalt ikke kvinderne med. Dina og Sera var undtagelser. Vi må formode, at der var mange andre døtre, som ikke er nævnt i denne opremsning. Tælles Dina med var der 71 efterkommere af Jakob. Når vi fratrækker de to døde sønner, Josef og hans to sønner, får vi 66, der rejste med Jakob til Egypten. 27Med Jakob selv samt Josef og hans to sønner var de så 70 i alt, som videreførte Jakobs slægt i Egypten.
28Da Jakob og hans følge ankom til Egypten, sendte Jakob Juda i forvejen for at bede Josef om at vise dem vej til Goshen. 29Josef gjorde straks sin vogn klar og tog af sted til Goshen for at møde sin far. Så snart han ankom, omfavnede han sin far og græd ved hans skulder i lang tid. 30Derefter sagde Jakob til Josef: „Nu kan jeg dø i fred, for jeg har med egne øjne set, at du er i live.”
31Josef sagde til sine brødre og deres familier: „Jeg vil nu tage tilbage til Farao og fortælle ham, at I er ankommet fra Kana’ans land. 32Jeg vil forklare ham, at I er fårehyrder og kvægavlere, og at I har bragt jeres får, geder og kvæg og alt, hvad I ejer, med jer. 33Når Farao derpå sender bud efter jer og spørger om jeres beskæftigelse, 34skal I sige: ‚Vi og vores forfædre har altid været kvægavlere og fårehyrder.’ Når I fortæller ham det, vil han lade jer sætte jeres telte op her ude i Goshen, for egypterne kan ikke fordrage nomadefolk.”
