Ismael Awo
1Saa bere no, na Sarai nwoo ɔba mmaa Abram ɛ. Na ɔwɔ Misraimni abaawa bi a wɔfrɛ no Hagar; 2enti Sarai ka kyerɛɛ Abram se, “Wo ara wunim sɛ Awurade ama mayɛ obonin; manwo ɔba! Mesrɛ wo, kɔ na wo ne mʼabaawa Hagar nkɔda; ebia ɛnam ne so na manya mma.”
Abram penee asɛm a Sarai ka kyerɛɛ no no so. 3Abram tenaa Kanaan asase so mfe du akyi no, ne yere Sarai de Misraimni abaawa Hagar no kɔmaa ne kunu no sɛ ɔnware no. 4Abram ne Hagar dae, na onyinsɛnee.
Bere a Hagar huu sɛ wanyinsɛn no, ofii ase buu nʼawuraa Sarai animtiaa. 5Enti Sarai ka kyerɛɛ Abram se, “Saa ɔhaw a aba me so yi nyinaa fi wo! Mede mʼabaawa maa wo; afei a wahu sɛ wanyinsɛn no nti, otiatia mʼanim. Awurade mmu me ne wo ntam atɛn.”
6Nanso Abram ka kyerɛɛ Sarai se, “Ɔyɛ wʼabaawa. Nea wopɛ sɛ wode yɛ no biara, fa yɛ no.” Efi saa bere no, Sarai tan nʼabaawa Hagar ani ma oguan fii ne nkyɛn.
7Awurade bɔfo huu Hagar wɔ nsu aniwa bi ho wɔ sare no so. Na saa nsu aniwa no da ɔkwan a ɛkɔ kurow bi a wɔfrɛ no Sur no nkyɛn. 8Ɔbɔfo no bisaa Hagar se, “Sarai abaawa Hagar, wufi he, na worekɔ he?”
Hagar buaa no se, “Mereguan afi mʼawuraa Sarai nkyɛn.”
9Na Awurade bɔfo no ka kyerɛɛ Hagar se, “San kɔ wʼawuraa no nkyɛn, na kɔbrɛ wo ho ase ma no.” 10Ɔbɔfo no ka kaa ho se, “Mɛma wʼase afɛe a, wɔkan a ɛnyɛ yiye.”
11Awurade bɔfo no san ka kyerɛɛ Hagar se,
“Woanyinsɛn,
na wobɛwo ɔbabarima.
Wobɛto no din Ismael, efisɛ
Awurade ate wʼamanehunu.
12Ɔbɛyɛ sɛ sare so afurum.
Obetia nnipa nyinaa,
na nnipa nyinaa nso betia no;
atutuwpɛ so na
ɔne ne nuanom bɛtena.”
13Eyi akyi no ɔkae se, “Mahu Nea ohu me.” Ɛno nti, ɔde din El-Roi a ase ne “Onyankopɔn a ohu me” no too no. 14Ɛno nti na wɔfrɛ nsu aniwa no se Beer-Lahai-Roi a ase ne “Onyankopɔn Teasefo a ohu me abura.” Ɛda Kades ne Bered ntam besi nnɛ.
15Enti Hagar woo ɔbabarima maa Abram. Abram too abofra no din Ismael. 16Hagar woo Ismael no, na Abram adi mfe aduɔwɔtwe asia.
Menneskelig problemløsning
1Abrams kone, Saraj, kunne stadig ingen børn få, men hun havde en egyptisk slavepige, der hed Hagar. 2-3En dag sagde hun til Abram: „Herren har hindret mig i at få børn. Prøv du at gå ind til Hagar. Måske hun så får en søn, som jeg kan regne for min egen.”
Abram gik ind på forslaget, og Saraj gav ham egypterpigen Hagar som hans anden kone. Dette skete ti år efter, at Abram var kommet til Kana’ans land. 4Men da Hagar blev gravid, viste hun foragt for Saraj.
5Saraj beklagede sig til Abram: „Hvorfor tillader du Hagar at være nedladende overfor mig? Jeg gav dig min slavepige, for at jeg kunne få en søn, men nu hvor hun er gravid, har hun ingen respekt for mig. Må Herren selv dømme om du eller jeg har ret!”
6„Siden hun er din slavepige, kan du gøre med hende, hvad du vil,” svarede Abram. Fra da af var Saraj så hård imod Hagar, at hun til sidst løb sin vej.
7Herrens engel fandt hende ved en kilde langs den øde vej til Shur. 8Englen sagde til hende: „Hagar, Sarajs slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?” „Jeg er løbet væk fra min frue,” svarede hun. 9„Vend tilbage til din frue og adlyd hende,” fortsatte englen. 10„Jeg vil give dig flere efterkommere, end man kan tælle. 11Du skal føde en søn, som du skal give navnet Ishmael.16,11 Det betyder: „Gud hører”. Herren har nemlig hørt din bøn om hjælp. 12Men din søn bliver en mand med et hidsigt temperament og stædig som et æsel. Han vil være i oprør mod alle, og alle vil være imod ham. Selv sine nærmeste slægtninge vil han strides med.”
13Efter den oplevelse omtalte Hagar altid Herren, der havde talt til hende, som „den Gud, der ser mig”, for—som hun sagde: „Jeg har set den Gud, som ser mig.” 14Senere blev stedet kaldt Be’er-Lahaj-Roi.16,14 Det betyder: „Brønden, hvor den Levende (Gud) ser mig”. Den findes stadig mellem Kadesh og Bered.
15Så fødte Hagar en søn, og Abram kaldte ham Ishmael. 16På det tidspunkt var Abram 86 år gammel.
