Salmernes Bog 27:1-6 BPH

Salmernes Bog 27:1-6

Tillid til Herren

En sang af David.

Herren er mit lys og min redning,

så hvem har jeg grund til at frygte?

Herren beskytter mit liv,

hvad har jeg så at være bange for?

Når mine fjender angriber mig og vil mig til livs,

så snubler de alle og falder.

Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange.

Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg.

Jeg har bedt Herren om én ting,

og det er mit højeste ønske:

at få lov at leve i hans nærhed livet igennem,

at se hans herlighed og meditere i hans helligdom.

Herren beskytter mig,

når der er fare på færde.

Han skjuler mig i sit telt,

sætter mig højt på en klippe.

Dér kan jeg være i fred,

for fjenden kan ikke nå mig.

Dér vil jeg bringe ofre til Herren

og lovprise ham af hele mit hjerte.

Read More of Salmernes Bog 27