Prædikerens Bog 7:1-29, Prædikerens Bog 8:1-17, Prædikerens Bog 9:1-12 BPH

Prædikerens Bog 7:1-29

Tanker om livet

Et godt ry er vigtigere end kostbar parfume, ligesom den dag, man dør, er vigtigere end den dag, man blev født. Det er vigtigere at gå til begravelse end at gå til fest, for døden indhenter os alle, og det bør man altid huske på. Sorg er vigtigere end latter, for det giver én noget at tænke over. Den kloge tænker over dødens alvor, mens tåben slår tiden ihjel med morskab.

Det er bedre at lytte til en vismands kritik end til en tåbes ros. En tåbes latter er som tjørnekviste, der knitrer lystigt under gryden, men hurtigt brænder ud. Det er der intet formål med. Uhæderlighed gør den vise til en tåbe, bestikkelse gør sindet korrupt. At kunne føre en sag igennem til sin afslutning er vigtigere end at kunne begynde den, tålmodighed er bedre end stolthed. Lad dig ikke provokere til vrede, for det er tåbeligt at gå rundt og bære nag. Lad være at sukke efter „de gode, gamle dage”, for det afslører din mangel på visdom.

Det er godt at få en arv, og det er godt at have visdom. Både visdom og rigdom giver sikkerhed i livet, men visdommen har dog et fortrin: Den er bedre til at holde et menneske i live.

Tænk på, hvordan Gud handler. Hvem kan rette det ud, som han har gjort skævt? Glæd dig, når du oplever fremgang. Men når modgangen kommer, så husk på, at begge dele kommer fra Gud, og du kan aldrig vide, hvad fremtiden bringer.

Jeg har set mange uretfærdige ting i mit liv. Jeg har set et godt menneske dø i en al for ung alder, og jeg har set et ondt menneske leve længe på trods af sin ondskab. Tro ikke, at Gud automatisk velsigner dig på grund af din store godhed eller visdom. Du kunne blive dybt skuffet. På den anden side er det farligt at være ond eller tåbelig. Du kunne risikere at dø i en ung alder. Lyt til begge advarsler, for et gudfrygtigt menneske vil følge begge råd.

Ti officerer kan beskytte en by, men visdom giver endnu mere beskyttelse, for intet menneske er så godt, at det altid handler rigtigt og aldrig synder.

Lyt ikke til alt, hvad der bliver sladret om, for du kunne risikere at høre din egen tjener kritisere dig, og du ved jo, hvor ofte du selv har kritiseret andre.

Jeg tænkte dybt over alt, hvad jeg så, for jeg ville gerne forstå det hele, men det lykkedes dog ikke. Livets mening og dybe sammenhæng overgår min forstand. Intet menneske forstår det til bunds. Alligevel undersøgte jeg alle ting grundigt og stillede spørgsmål for gennem visdom at kunne forstå tingenes sammenhæng. Jeg var sikker på, at gudløshed er tåbeligt, og tåbelighed er vanvid.

Jeg fandt også ud af noget andet: En forførende kvinde er dødsensfarlig. Hendes lidenskab er en fælde og hendes arme som lænker. Den, der lever ret for Gud, kan undslippe fælden, men en synder bliver et let bytte.

Jeg har efterhånden stillet mange spørgsmål om livet og opdaget mange ting, men hvad jeg virkelig søgte efter, fandt jeg ikke. Blandt 1000 mænd fandt jeg kun én eneste, der var retskaffen, og blandt kvinder fandt jeg ingen.

Jeg er overbevist om, at Gud har skabt menneskene, som de bør være. De har bare så mange sære ting for.

Read More of Prædikerens Bog 7

Prædikerens Bog 8:1-17

Hvem vil ikke gerne have visdom? Hvem vil ikke gerne kunne finde en løsning på problemerne? Visdom gør et menneske mere forstående og mindre hård.

Adlyd Gud og kongen

Adlyd kongens befalinger, som du er forpligtet til over for Gud. Gør ikke oprør mod kongen, for han straffer dem, der er ulydige imod ham. Bag kongens befaling er der myndighed og magt, og ingen vover at sætte spørgsmålstegn ved hans beslutning. Den, der adlyder hans befalinger, kan færdes trygt, og den vise ved, at når tiden er inde, vil retfærdigheden ske fyldest. Der kommer et tidspunkt, hvor dommen afsiges, for menneskenes ondskab tynger dem ned. Ingen kender fremtiden, og hvem kan vide, hvornår dommens time kommer?

Ingen er herre over vinden, så de kan spærre den inde, og ingen er herre over, hvornår de skal dø. Ingen slipper for militærtjeneste under en krig, og den gudløse slipper heller ikke for sin dom.

De gode og de onde

Jeg har tænkt dybt over verdens tilstand, hvor det ene menneske har magt til at undertrykke det andet. Jeg har set onde mennesker færdes hjemmevant i helligdommen og blive rost ude i byen til trods for al deres ondskab. Ja, selv ved deres begravelse blev de rost til skyerne. Hvor meningsløst! Hvis en forbrydelse ikke straffes med det samme, får mennesker mod til at fortsætte med deres ondskab. Selv om en ond person begår 100 forbrydelser, og det lykkes ham at undgå straf, så er jeg dog overbevist om, at de gudfrygtige er bedre stillet, netop fordi de frygter Gud. Men de onde går det ikke godt. De oplever ikke livets aften, hvor skyggerne bliver lange, for de frygter ikke Gud.

Endnu en uretfærdighed er udbredt på jorden: Det sker, at ulykker rammer de gode i stedet for de onde, og at de onde får den belønning, som de gode havde fortjent. Er det ikke meningsløst? Derfor kan man lige så godt nyde livet, så længe man har det. Spis, drik og vær glad. På den måde får man dog nogen trøst midt i det hårde liv, Gud har givet menneskene på denne jord.

Da jeg søgte efter visdom, iagttog jeg dag og nat, hvad mennesker foretog sig på jorden. Jeg så, at Guds værk var så stort, at ingen kan fatte det, uanset hvor ihærdigt de prøver at forstå det. De, der påstår at være kloge nok til at fatte det, har ikke forstået noget som helst.

Read More of Prædikerens Bog 8

Prædikerens Bog 9:1-12

Døden er alle fælles om

Jeg tænkte dybt og længe for at forstå det. Til sidst måtte jeg erkende, at selv de retskafne og vise menneskers liv er i Guds hånd. Der er ingen, der ved, hvilken skæbne der venter dem, om de kommer til at opleve lykke eller ulykke. Alle er i samme båd, retskafne og syndere, gode og onde, religiøse og ikke-religiøse, gudfrygtige og gudsbespottere. Den samme skæbne venter alle, hvad enten det er gode mennesker eller syndere, hvad enten de gør deres bedste for at tjene Gud eller ej. Det er det, der gør menneskelivet så meningsløst. Det er grunden til, at mennesker ikke tager deres ondskab så tungt, men fremturer i deres vanvid, indtil døden indhenter dem.

Når døden indtræffer, er alt håb ude. Det er altså bedre at være en levende hund end en død løve. De, der lever, ved i det mindste, at de skal dø, hvorimod de døde er uden bevidsthed. De kan ikke se frem til nogen belønning, og man glemmer dem hurtigt. Deres kærlighed, had og lidenskaber er for længst forbi. De er udenfor livets arena.

Nyd derfor nuet og øjeblikket. Spis, drik og vær glad, for det er helt i orden i Guds øjne. Tag bare det fine tøj på og gør dig klar til fest. Lev lykkeligt med den kvinde, du elsker, i det korte liv, som gives dig på jorden. Nyd livets glæder, for det er lønnen for dit slid og slæb. Hvad du end har for, så gør det helhjertet. Husk, at når du dør, ophører dine planer og dit arbejde, din kundskab og din visdom.

Der er en anden ting, jeg har lagt mærke til: Det er ikke altid den hurtigste, der i sidste ende vinder løbet, og det er ikke altid den stærkeste, der går sejrende ud af kampen. Den vise er ikke altid mæt, den dygtige ikke nødvendigvis rig, og den bedste ikke sikker på forfremmelse. Livet er et spil af tilfældigheder, et spørgsmål om rette tid og sted. Ingen ved, hvornår modgang sætter ind. Som fisken fanges i nettet og fuglen i fælden, er det menneskets lod at rammes af uventede ulykker.

Read More of Prædikerens Bog 9